iran2017281

Nævnet meddelte i september 2017 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet meddelte afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 i 2013. I 2017 blev sagen genoptaget til nyt mundtligt nævnsmøde.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser og oprindelig shia-muslim, konverteret til kristendommen fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har i forbindelse med den sag, der blev behandlet [i slutningen af 2013] gjort gældende, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygtede, at hendes bror, [A], ville slå hende ihjel, idet han var modstander af ansøgerens nuværende ægteskab. Ansøgeren henviste endvidere til, at hun vil være i risiko for forfølgelse på grund af, at hun er ved at konvertere til kristendommen, og at hun skulle døbes dagen efter nævnsmødet. Ansøgeren har i forbindelse med genoptagelsessagen henvist til, at hun nu er døbt, og vedblivende siden 2013 har gået i kirke og deltaget i kristne aktiviteter, og at hun ved en tilbagevenden til Iran, risikerer forfølgelse på grund af sin egen og ansøgerens ægtefælles konvertering til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit nye asylmotiv anført, at hun blev døbt sammen med sin ægtefælle [i slutningen af 2013]. Ansøgeren har siden gået til gudstjeneste hver søndag og deltaget i en bibelcafé hver onsdag. Indledningsvist bemærkes, at der ikke er fremkommet nye oplysninger om den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører frygten for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil blive dræbt eller udsat for overgreb fra familiens side, hvorfor nævnet af de grunde, der fremgår af afgørelsen fra [slutningen af 2013] ikke finder, at ansøgeren med denne begrundelse opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnets flertal bemærker vedrørende ansøgerens konvertering, at det giver anledning til en vis usikkerhed om det religiøse motiv, at ansøgeren efter først at være fremkommet med andre asylmotiver, som hun har fået afslag på – påbegyndte dåbsundervisning, og at hun blev døbt dagen efter, at hun [i slutningen af 2013] fik sit andet afslag på opholdstilladelse i Flygtningenævnet. Flertallet finder imidlertid, at ansøgeren under genoptagelsessagen på overbevisende måde har redegjort for, at hendes konvertering er reel. Ansøgeren har således givet en rimelig forklaring på baggrunden for, at hun er konverteret, ligesom hun har redegjort fyldestgørende og overbevisende for sit kendskab til den kristne tro. Ansøgeren har videre forklaret om sit engagement og sin deltagelse i kristne gudstjenester og menighedsaktiviteter, hvilket understøttes af de to udtalelser, der er fremlagt fra henholdsvis den apostolske kirke i [by A] og Kirken i [by B]. Ansøgeren har også på en overbevisende måde redegjort for sin indre overbevisning, og at hun i forbindelse med en tilbagevenden til Iran fortsat ville have et ønske om at leve som kristen og åbent at udøve sin tro. Flertallet har endelig tillagt det en vis betydning, at ansøgerens herboende ægtefælle også er konverteret, og at både hans og ansøgerens familie er blevet bekendt hermed via ægtefællens opslag på Facebook. Som følge heraf må det antages, at ansøgeren risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/281/MAH