Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra [X] i Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har deltaget i en demonstration for [organisationen A] i 2009. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for grove fysiske angreb, fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, idet han har uddelt løbesedler og skrevet slagord mod det iranske regime. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, fordi hans far blev fyret fra militæret og efterfølgende kritiserede det iranske regime. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far blev fyret fra det iranske militær, da ansøgeren var lille, hvorefter ansøgerens far begyndte at kritisere de iranske myndigheder, idet han ikke modtog økonomisk støtte efter sin fyring. Ansøgerens far blev efterfølgende tilbageholdt flere gange, ligesom familiens hus blev ransaget flere gange. Ansøgeren blev også tilbageholdt sammen med sin far, og ansøgeren blev afhørt om sin fars aktiviteter. På baggrund heraf begyndte ansøgeren selv at udføre aktiviteter imod det iranske regime sammen med nogle venner. De uddelte løbesedler, skrev slagord og deltog i demonstrationer. Ansøgeren udrejste af Iran i [efteråret] 2015 efter sin fars opfordring. Efter ansøgerens ankomst til Danmark, har han fået at vide, at en af de venner, som han udførte aktiviteter imod det iranske regime sammen med, er blevet tilbageholdt af de iranske myndigheder. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse som følge af, at han har tatoveret et kors på fingeren, en kvinde med hale og vinger på ryggen og en løve, sol og kongekrone på ryggen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet en divergerende, udbyggende og utroværdig forklaring, som fremstår konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således først forklaret, at han er flygtet, fordi han var utilfreds med det iranske styre, fordi hans far blev fyret uden pension, og fordi det iranske styre ikke accepterer al-haq religionen, hvilket han siden har udbygget til, at hans far blev fyret, fordi han var tilhænger af shahen og med, at han også selv er tilhænger af et monarki. Han har endvidere forklaret udbyggende om, at han i Iran blev slået 10 gange, fordi han gik med en halskæde med et kors. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring om, at han selv har været politisk aktiv og lægger til grund, at han er udrejst af Iran uden en konkret konflikt med de iranske myndigheder. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgerens far er profileret over for de iranske myndigheder. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens far, uanset om han har udtalt sig kritisk om styret og været tilbageholdt, har været i den samme situation i 30 år, og at ansøgeren har forklaret, at faderen ikke var blevet opsøgt af myndighederne de seneste to år før sin udrejse. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren under nævnsmødet forklarede udbyggende om, at hans far stadig blev opsøgt af myndighederne. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han risikerer asylbegrundende forfølgelse i Iran hverken på grund af sine egne forhold eller på grund af faderens forhold. Den omstændighed, at ansøgeren [i efteråret] 2016 har oprettet en facebook-profil, hvor han har postet billeder af shahen mv. og den omstændighed, at han i Danmark har fået tatoveret et kors på den ene finger og et monarkistsymbol på ryggen kan herefter ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at ansøgeren er yarsan af trosretning kan heller ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at forholdene for yarsanere efter indholdet af baggrundsoplysningerne ikke er sådanne, at disse i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/277/CMA
