Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han efter sin ankomst til Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har været aktiv for KDPI. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har udført politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han begyndte at udføre politiske aktiviteter for KDPI efter [efteråret] 2014. Ansøgeren fragtede konvolutter og breve frem og tilbage i Iran for KDPI sammen med en person ved navn [A]. Ansøgeren gjorde dette i omkring ét år. Sidste gang ansøgeren udførte politiske aktiviteter for KDPI var 20-30 dage før, han udrejste af Iran. Ansøgeren udrejste, da de iranske myndigheder blev bekendt med hans tilknytning til KDPI. Myndighederne opsøgte i den forbindelse ansøgerens forældres bopæl. Myndighederne ransagede bopælen. Ansøgeren var på daværende tidspunkt i (…). Myndighederne anholdte ansøgerens morbror ved navn [B] og [A]. Ansøgeren har videre til støtte for sit asylmotiv oplyst, at en person ved navn [C] satte ham i forbindelse med en huskirke i Iran. Ansøgeren har deltaget i fire huskirkemøder, inden han udrejste af Iran. Ansøgeren fik oplyst af en person ved navn [D], at huskirken var blevet opdaget af de iranske myndigheder, og at [C] og præsten for huskirken var blevet taget af de iranske myndigheder. De iranske myndigheder har opsøgt ansøgerens familie ved deres bopæl omkring én gang om ugen siden ansøgerens udrejse, og ansøgerens far har været tilbageholdt af de iranske myndigheder syv til otte gange. Fire måneder efter at ansøgeren indrejste i Danmark, begyndte han at komme i Dronninglund Kirke. Den 20. november 2016 blev ansøgeren døbt i samme kirke. Ansøgeren har fremlagt dokumentation for, at han i november 2016 er blevet døbt i en dansk folkekirke. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at han har fulgt undervisning i kristendom både før og efter sin dåb og derudover har deltaget i en kristen sommerlejr i juli 2017. Selvom ansøgeren til asylsamtalen den 14. oktober 2016 gav udtryk for, at han ikke havde et særlig godt kendskab til kristendommen, og selvom han efter det oplyste gik i kirke i Danmark på daværende tidspunkt, har han således under mødet i nævnet kunnet forklare sammenhængende om centrale dele af den kristne tro. Nævnet finder ikke grundlag for at antage, at ansøgerens konvertering til kristendommen udspringer af forhold, som ikke beror på en reel religiøs overbevisning, og nævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren er konverteret til kristendommen under sit ophold i Danmark. Det er ikke nærmere oplyst, hvilken gren af yaresan ansøgeren tilhører. Nævnet kan derfor ikke afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse som følge af sin konvertering til kristendommen. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder herefter ikke anledning til at tage stilling til, hvorvidt ansøgeren kan meddeles asyl på grundlag af sin forklaring om politiske aktiviteter for KDPI.” Iran/2017/265/JHB.
