Nævnet meddelte i august 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet meddelte afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 i 2011. I 2017 blev sagen genoptaget til nyt mundtligt nævnsmøde. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er iransk statsborger fra […], Iran, og etnisk kurder. Ansøgeren har i forbindelse med Udlændingeservices og Flygtningenævnets behandling af sagen i 2011 oplyst, at han var sunnimuslim af trosretning, og ansøgeren oplyste, at han fra 2006 til 2010 var aktiv sympatisør for KDPI. [I sommeren] 2011 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingeservices afgørelse […] om afslag på opholdstilladelse. Nævnet fandt efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2 var opfyldt. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren havde afgivet divergerende oplysninger på en række punkter. Ansøgeren havde som asylgrundlag oplyst, at han ved tilbagevenden til Iran frygtede at blive fængslet og henrettet på grund af aktiviteter for KDPI. [I starten af] 2014 anmodede ansøgeren Flygtningenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Baggrunden for anmodningen var, at ansøgeren i de forløbne år i Danmark havde involveret sig i politiske aktiviteter. Det fremgik blandt andet, at ansøgeren siden [sommeren] 2013 havde været i kontakt med det kurdiske parti […] i Danmark, og at han havde deltaget i partiets politiske aktiviteter, herunder protester imod det iranske styre ved den Iranske Ambassade og ved Christiansborg [i efteråret] 2013. Ansøgeren havde også deltaget i en sultestrejke i [dansk by] [i efteråret] 2013. Flygtningenævnet meddelte [i vinteren] 2014, at nævnet ikke fandt grundlag for at genoptage sagen, idet nævnet fandt, at der ikke var tilført sagen nye væsentlige oplysninger eller synspunkter. Nævnet fandt efter en konkret vurdering således ikke, at ansøgeren som følge af de påberåbte aktiviteter var blevet eksponeret på en sådan måde, at han ved en tilbagevenden til Iran ville blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7. [I starten af] 2017 anmodede ansøgeren igen Flygtningenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Til støtte for anmodningen oplyste ansøgeren nu, at han i sensommeren/efteråret 2015 fik interesse for kristendommen, og at han efter et dåbsforberedelsesforløb på seks måneder blevet døbt i [en dansk kirke i efteråret] 2016. På denne baggrund besluttede Flygtningenævnet [i foråret] 2017 at genoptage sagen og udsætte ansøgerens udrejsefrist. Efter sagens genoptagelse har ansøgeren på ny påberåbt sig politiske aktiviteter for [det kurdiske parti] i Danmark som asylgrundlag. Ansøgeren har dels henvist til de omstændigheder, der begrundede anmodningen om genoptagelse i 2014, dels at han som ansvarlig for [det kurdiske parti] i Danmark flere gange har deltaget i mange forskellige aktiviteter og flere gange har udtalt sig officielt på internethjemmesiden […]. Han har endvidere oplyst, at han har foretaget adskillige politiske opslag på en Facebook-side, som han i dag ikke kan tilgå, fordi den er spærret af Facebook, ligesom den to gange er blevet hacket. Ansøgeren har videre oplyst, at han har oplevet at få fjernet opslag vedrørende […], på sin nye Facebook-side. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har endvidere henvist til sine politiske aktiviteter for det kurdiske parti […] i Danmark. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der var anført i nævnets afgørelse [fra vinteren] 2014, at der på baggrund af de oplysninger, der da forelå ikke da var grundlag for at genoptage sagen. Flygtningenævnet lægger imidlertid efter ansøgerens forklaring, der støttes af sagens oplysninger i øvrigt, til grund, at ansøgeren siden 2014 har fortsat sit virke for [det kurdiske parti] i Danmark, hvor han er ansvarlig for […]. Nævnet bemærker således, at på ansøgerens navn og [det kurdiske parti] i Google giver en række resultater på første søgningsside, hvor ansøgeren i artikler med navn og billede sættes i forbindelse med [det kurdiske parti] i Danmark, herunder med link til en artikel vedrørende et interview med ansøgeren, […]. En søgning på ”[det kurdiske parti]” resulterer ligeledes i en henvisning til omtalte artikel på første side i søgningsresultatet. Denne artikel er ligeledes ledsaget af et billede af ansøgeren. Nævnet finder på denne baggrund, når det tillige sammenholdes med sagens øvrige oplysninger, herunder oplysningerne om ansøgerens deltagelse i og rolle ved demonstrationer uden for den iranske ambassade i Danmark, at der er en reel risiko for, at ansøgeren ved sine politiske aktiviteter i Danmark nu kan have opnået i hvert fald en vis grad af profilering i forhold til de iranske myndigheder. Det fremgår af baggrundsoplysningerne for nævnet, herunder [navngiven rapport fra 2016], at […], og at […]. Det fremgår endvidere blandt andet, at […]. Flygtningenævnet finder, at det på denne baggrund – og som sagen nu foreligger oplyst – er godtgjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til ansøgerens nye asylmotiv, der vedrører hans konversion til kristendommen.” iran/2017/263/MKT
