Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran, frygter at blive dræbt eller at komme i fængsel, idet han har talt nedsættende om det iranske styre. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han fra […] maj 2007 og frem til […] august 2015 har søgt om økonomisk hjælp hos en nødhjælpsorganisation ved navn […]. Ansøgerens ansøgning er blevet afvist hver gang. [I] august 2015 blev hans ansøgning afvist af komitéens chef med den begrundelse, at ansøgeren er yari-troende og derfor blev anset som værende vantro og uren. Ansøgeren blev i den forbindelse vred og talte nedsættende om det iranske styre over for personalet ved komitéen, som herefter tilkaldte politiet. Ansøgeren skjulte sig i to dage hos et familiemedlem, hvorfra han kontaktede sin bror telefonisk. Broren oplyste, at de iranske myndigheder havde henvendt sig på familiens bopæl for, inden han udrejste og gør det fortsat, efter han er udrejst af Iran, idet de iranske myndigheder efterstræber ham. Efter ankomsten til Danmark er ansøgeren blevet bekendt med, at politiet har henvendt sig på familiens bopæl omkring 20 gange efter ansøgerens udrejse af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange gange han henvendte sig til hjælpeorganisationen og om, hvor mange gange hans familie blev opsøgt af myndighederne. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår organisationen undersøgte hans baggrund ved henvendelse til hans naboer. Han har således til Udlændingestyrelsen forklaret, at hans forhold blev undersøgt allerede i 2007, mens han under nævnsmødet har forklaret, at hans forhold først blev undersøgt kort før hans konflikt i 2015. Ansøgeren har tillige forklaret udbyggende om selve asylmotivet, idet han i asylskemaet ikke har nævnt konflikten med myndighederne, men alene de generelle forhold for yarsanere, og således først under de senere samtaler med Udlændingestyrelsen har forklaret om konflikten med hjælpeorganisationen. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at redegøre for de nævnte divergenser og udbygninger, som Flygtningenævnet ikke finder alene kan forklares ved tolkefejl og misforståelser. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om, at han har råbt skældsord mod det iranske styre hos en hjælpeorganisation, og Flygtningenævnet tilsidesætter i konsekvens deraf ansøgerens forklaring om, at dette skulle være blevet meldt til myndighederne. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han har asylbegrundende konflikter i Iran. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold for yari-troende trods vanskelige ikke i sig selv kan begrunde beskyttelse af udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at ansøgeren er udrejst illegalt af Iran kan efter baggrundsoplysningerne om straffen herfor heller ikke medføre beskyttelse efter udlændingelovens § 7. Det kan ikke føre til et andet resultat, at ansøgeren efter sin indrejse i Danmark har oprettet en Facebook-profil, hvor han udtaler sig kritisk om det iranske styre og om forholdene for yarsanere. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren fremstår helt uprofileret over for myndighederne i Iran, og at han ikke har sandsynliggjort, at hans Facebook-profil er kommet eller vil komme til de iranske myndigheders kendskab. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2017/261/nke
