Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser fra Shiraz, Iran. Ansøgeren var ifølge sit asylansøgningsskema ateist, men ansøgeren er efter indrejsen til Danmark døbt i den kristne tro. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har sympatiseret med Den Grønne Bevægelse og deltaget i demonstrationer. Ansøgeren henviste i forbindelse med den oprindelige asylsag som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygtede de iranske myndigheder, fordi han havde deltaget i demonstrationer for Den Grønne Bevægelse i forbindelse med valget i 2009. Videre henviste ansøgeren til, at han frygtede myndighederne, fordi han havde deltaget i en pornofilm med tre andre mænd. Endelig henviste ansøgeren til, at han frygtede de iranske myndigheder, fordi han er biseksuel. I nærværende sag har ansøgeren som asylmotiv henvist til sin konvertering til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden genoptagelsesanmodningen har fortsat sine kristne aktiviteter, og at han i dag lever et aktivt liv som kristen, herunder som aktiv del af et kristent fællesskab. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren fortsat ikke har sandsynliggjort, at ansøgerens konvertering er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Iran. Ved vurderingen af ansøgerens asylmotiv har Flygtningenævnet lagt vægt på ansøgerens generelle troværdighed, herunder at ansøgeren i sin oprindelige asylsag påberåbte sig flere forskellige asylmotiver, og at Flygtningenævnet – bortset fra ansøgerens deltagelse i demonstrationer i 2009 og efterfølgende anholdelse – i sin afgørelse [fra foråret] 2014 ikke har kunnet lægge ansøgerens forklaring om sine oprindelige asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren var ateist i sit hjemland og efter eget udsagn hadede islam, fordi man ikke måtte feste, drikke eller have sex, men at ansøgeren begyndte at deltage i gudstjenester i Pinsekirken samme måned, som han modtog Udlændingestyrelsens afslag, og at han blot to måneder senere lod sig døbe i den kristne tro. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre for den personlige udvikling, som ansøgeren må have gennemgået i den korte periode. Hertil kommer, at karakteren og indholdet af ansøgerens aktiviteter på diverse sociale medier fremstår udelukkende konstrueret som et forsøg på at skabe sig et sur place-asylmotiv og uden at have baggrund i en reel religiøs overbevisning hos ansøgeren. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring for nævnet om kristendommen og om sine refleksioner over motivet for og konsekvenserne af konverteringen har været meget overfladisk, og at ansøgeren har forklaret afglidende. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring om sin konvertering som konstrueret og utroværdig. Ansøgerens deltagelse i musikalske aktiviteter i kirkelige sammenhænge kan ikke føre til en ændret vurdering. Tilsvarende finder Flygtningenævnet, at ansøgerens politiske opslag på nettet fremstår konstrueret som et forsøg på at skabe sig et sur place-asylmotiv. Endelig finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af ansøgerens aktiviteter på de sociale medier er særligt profileret i forhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han var særligt profileret ved sin udrejse, og at ansøgeren – henset til karakteren og indholdet af sine konstruerede aktiviteter – heller ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være særligt profileret i forhold til de iranske myndigheder. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet ikke har fundet grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.” Iran/2017/251/ATN
