Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser fra Shiraz, Iran. Ansøgeren tilhørte ifølge sit asylansøgningsskema ikke nogen religion, men ansøgeren er efter indrejsen til Danmark døbt i den kristne tro. Ansøgeren har ikke i Iran været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har sympatiseret med Den Grønne Bevægelse og deltaget i en demonstration. Ansøgeren henviste i forbindelse med den oprindelige asylsag som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygtede de iranske myndigheder, fordi han havde deltaget i en demonstration for Den Grønne Bevægelse i forbindelse med valget i 2009. Videre henviste ansøgeren til, at han frygtede myndighederne, idet han er biseksuel og havde deltaget i en pornofilm med tre andre mænd. Endelig henviste ansøgeren til, at han var konverteret til kristendommen. I nærværende sag har ansøgeren som asylmotiv henvist til sin konvertering til kristendommen, samt at han i Danmark har engageret sig i nye politiske aktiviteter i [en europæisk] menneskerettighedsorganisation, hvilket eksponerer ham i forhold til de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han med sine fortsatte og udbyggede kristne aktiviteter i Danmark har sandsynliggjort, at hans konvertering er reel, ligesom han har sandsynliggjort, at hans kristne og politiske sur place-aktiviteter herunder på de sociale medier er eller vil blive opdaget af de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren fortsat ikke har sandsynliggjort, at ansøgerens konvertering er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Iran. Ved vurderingen af ansøgerens asylmotiv har Flygtningenævnet lagt vægt på ansøgerens generelle troværdighed, herunder at ansøgeren i sin oprindelige asylsag påberåbte sig flere forskellige asylmotiver, og at Flygtningenævnet – bortset fra ansøgerens deltagelse i en demonstration i 2009 og efterfølgende anholdelse – i sin afgørelse [fra foråret] 2014 ikke har kunnet lægge ansøgerens forklaring om sine oprindelige asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren var areligiøs i sit hjemland, og at han lod sig døbe ganske kort tid efter, at han begyndte at gå i kirke i Danmark. Endvidere var det kort tid efter Udlændingestyrelsens afslag, at ansøgeren begyndte at lægge kristent materiale ud på Facebook i meget stort omfang, ligesom det var kort tid efter Flygtningenævnets afslag i 2014, at ansøgeren lod sig tatovere. Hertil kommer, at karakteren, indholdet og omfanget af ansøgerens aktiviteter på diverse sociale medier m.m., herunder særligt det meget store omfang af Facebook-opdateringer med kristent indhold, fremstår udelukkende konstrueret som et forsøg på at skabe sig et sur place-asylmotiv og uden at have baggrund i en reel religiøs overbevisning hos ansøgeren. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring for nævnet om kristendommen og om sine refleksioner over motivet for og konsekvenserne af konverteringen har været meget overfladisk, og at ansøgeren har forklaret afglidende. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring om sin konvertering som konstrueret og utroværdig. Ansøgerens deltagelse i kor og andre musikalske aktiviteter i kirken kan ikke føre til en ændret vurdering. Endvidere finder Flygtningenævnet, at ansøgerens nye politiske aktivitet i [den europæiske menneskerettigheds-] organisation fremstår konstrueret som et forsøg på at skabe sig et sur place-asylmotiv. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på blandt andet, at ansøgeren meldte sig ud efter kort tids medlemskab. Det forhold, at ansøgeren har forklaret, at udmeldelsen skete af økonomiske grunde, kan ikke føre til en ændret vurdering. Endelig finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af de konstruerede kristne og politiske sur place-aktiviteter er særligt profileret i forhold til de iranske myndigheder. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han var særligt profileret ved sin udrejse, og at ansøgeren – henset til karakteren og indholdet af sine konstruerede aktiviteter – heller ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være særligt profileret i forhold til de iranske myndigheder. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Iran/2017/250/ATN
