Nævnet meddelte i juni 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har været medlem af Kurdiske Demokratiske Iranske Parti, siden han blev 18 år. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet, idet han har været medlem af en hemmelig organisation for Det Kurdiske Demokratiske Iranske Parti. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han har udført politiske aktiviteter for Demokratisk Kurdisk Parti i Iran i sin hjemby Sarpol-e Zahab, herunder uddelte CD’er og løbesedler, ophængt plakater og spraymalet politiske slogans på mure, siden han var 18 år. Videre har han ydet førstehjælp til sårede personer og partifæller i grænseområdet mellem Iran og Irak. Han har derudover samarbejdet med menneskerettighedsaktivister, idet han har besvaret deres spørgsmål, eksempelvis spørgsmål om menneskerettighedskrænkelser. [I sommeren 2015] uddelte ansøgeren politisk materiale sammen med en partifælle, [BA]. Sammen stjal de en motorcykel fra posthuset klokken fire om natten. Herefter uddelte de protestbreve, der opfordrede læseren til at strejke og slukke lys for at mindes årsdagen for Abdul Rahman Ghassemlos død, på offentlige kontorer. Klokken halv ni opdagede de, at politiet var efter dem, idet de blev forfulgt af en politibil, hvorefter de skjulte sig og flygtede i hver sin retning. Omkring klokken ti, blev ansøgeren ringet op af sin far, der fortalte, at efterretningstjenesten havde opsøgt familiens bopæl, hvorfor ansøgeren ikke skulle tage hjem. Samme aften havde faren arrangeret ansøgerens udrejse. Indtil sin udrejse opholdt ansøgeren sig hos et familiemedlem ved navn [T]. Faren fortalte videre, at repræsentanterne fra efterretningstjenesten havde sagt, at ansøgeren var eftersøgt for politisk propaganda, og at de ville lægge yderligere pres på faren, herunder mulig fængsling, hvis ikke han opgav ansøgerens opholdssted. Siden ansøgerens udrejse er faren blevet afhørt af de iranske myndigheder to-tre gange om måneden, og han har fået et udrejseforbud. Ansøgeren har yderligere forklaret, at han efter sin udrejse af Iran har delt politisk materiale, herunder videoer, på det sociale medie, facebook, som kritiserer det iranske styre. Et flertal af Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i Iran til grund. Ansøgeren har under asylsamtalen forklaret divergerende om den hemmelige celle, han blev medlem af. Først har ansøgeren forklaret, at han startede cellen op som det første medlem af cellen, dernæst at cellen allerede var etableret og bestod af to andre medlemmer, og endelig at cellen bestod af et medlem, ansøger blev medlem nr. 2, og senere kom yderligere et medlem til. Videre har ansøgeren forklaret, at han i mere end 11 år har været medlem af KDPI og har udført politiske aktiviteter for partiet. Ansøgeren har samtidig forklaret, at han i den periode ikke har været i kontakt med myndighederne og aldrig har været anholdt eller afhørt. Flertallet finder det derfor påfaldende og usandsynligt, at politiet [i sommeren 2015] ca. kl. 8.30 fulgte efter den motorcykel, ansøgeren kørte på, uden at få kontakt med ham, og ca. halvanden time senere havde identificeret ansøgeren og opsøgt hans bopæl. Videre har ansøgeren til asylsamtalen forklaret, at [BM] er udrejst af Iran, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han ikke ved, hvad der er sket med [BM] og [H]. Endelig har ansøgeren ikke i den periode, han har opholdt sig i Iran, haft problemer i anledning af onklen [A’s] politiske aktiviteter. Afslutningsvis har ansøgeren fremlagt en kopi af et brev, angiveligt udstedt af KDPI i Paris og sendt direkte til ansøgeren. Det fremgår heraf, at ansøgeren er sympatisør med DKPI og ikke medlem af partiet. Et flertal af Flygtningenævnet finder derimod, at det ikke med den fornødne sikkerhed kan afvises, at de iranske myndigheder på baggrund af ansøgerens Facebookprofil vil kunne identificere ansøgeren. Flygtningenævnet har i den forbindelse tillagt det betydning, at ansøgeren har delt og linket til materiale på hans højt profilerede onkel, [A’s] Facebookside, hvilket vil kunne lette de iranske myndigheders mulighed for identifikation af ansøgeren. Ansøgeren har på sin Facebook delt og opslået en række artikler og billeder m.v. med politisk indhold af kritisk karakter i forhold til de iranske myndigheder. Flertallet finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/243/SOL
