Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra [en mindre by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren var yarsan, men er i Danmark konverteret til kristendom. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men ansøgerens ægtefælle har hjulpet med at transportere personer fra organisationen Pjak i sin taxa. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at de Iranske myndigheder vil gøre hendes ægtefælle ondt, da han har hjulpet et kurdisk parti. Ansøgeren har videre henvist til, at hun i Danmark er konverteret til kristendommen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hendes ægtefælles mor ringede til hende, mens hun var på hospitalet, fordi de iranske myndigheder havde ransaget deres bolig og ledt efter ægtefællen. Hendes ægtefælles bror, […], blev ved ransagningen taget med af de iranske myndigheder, fordi de forvekslede broren med ansøgerens ægtefælle. Dagen efter talte hun i telefon med sin ægtefælle, som opholdt sig hos sin kusine, og hun blev sammen med sine børn, kørt hen til sin ægtefælle. Efter omkring fire til syv dage blev [ægtefællens bror] løsladt, og ansøgeren, hendes ægtefælle og deres børn udrejste fra Iran. Flygtningenævnet finder ikke, at kunne lægge ansøgernes forklaringer til grund, idet de på væsentlige punkter indeholder divergenser, er udbyggende, indbyrdes modstridende og forekommer usandsynlige. Således har den mandlige ansøger til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han under den tredje kørsel først samlede tre passagerer op og lidt senere en fjerde. Til asylsamtalen har han forklaret, at han med det samme samlede fire passagerer op, mens han for nævnet har forklaret, at han alene samlede tre passagerer op. Endvidere har han forklaret udbyggende, idet de meget centrale oplysninger om samtaler med [en bekendt] ikke er blevet nævnt til oplysnings- og motivsamtalen men først til asylsamtalen og med yderligere detaljer for nævnet. Ansøgerne har endvidere forklaret modstridende om i hvilket omfang den kvindelige ansøger forud for dåben har deltaget i gudstjenester og øvrige kirkelige aktiviteter, hvilke oplysninger i øvrigt er i direkte modsætning til det af sognepræsten i udtalelser af […] 2016 og […] 2017 oplyste. Det bemærkes tillige, at den kvindelige ansøger i asylsamtalen udtrykkeligt anførte, at hverken hun eller ægtefællen på daværende tidspunkt var kristne uanset, at de efter det oplyste blev døbt omkring en måned senere. Ovennævnte forhold findes ikke at kunne henføres tolkeproblemer. Videre bemærkes, at det forekommer usandsynligt, at den mandlige ansøger efter en samtale med [den bekendte] og efter en køretur omkring to måneder tidligere uden yderligere anledning, skulle tilbyde beskyttelse, mad og husly på familiens ejendom med den deraf følgende betydelige risiko for ansøgeren og dennes familie. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb som omfattet af Udlændingelovens § 7, hverken på grund af påståede politiske aktiviteter eller på grund af ansøgernes konvertering, som ikke findes reel. De af den mandlige ansøger oprettede to Facebook-profiler, hvor han har delt billeder med kristne budskaber, kan ikke føre til en ændret vurdering, og ansøgerne har ikke sandsynliggjort, at de er profileret overfor de iranske myndigheder. Nævnet finder endvidere anledning til at bemærke, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udlændingestyrelsens notat af 6. april 2017, Iran: The Yaresan, afsnit fem, side 12, at ”With regard to how the authorities might perceive a conversion to Christianity from Yari faith, the source considered that if an individual that the authorities regarded as non-Muslim were to convert to Christianity, he or she would not likely be treated as an apostate. […]”. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2017/240/col
