Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og sunni-muslimer fra Teheran, Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han er udrejst af Iran, selvom han accepterede at kæmpe for det iranske militær i Syrien. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han blev opsøgt og tilbageholdt af repræsentanter fra de iranske myndigheder omkring ti gange i løbet af 2014/2015. Hver gang blev ansøgeren afhørt om hans mor og hendes bror, [T], og han blev beskyldt for at udføre politisk aktivitet i samarbejde med dem. Den sidste gang, ansøgeren blev opsøgt og tilbageholdt af repræsentanter fra efterretningstjenesten, indvilligede han i at kæmpe for det iranske militær i Syrien. Han modtog militærtræning i to måneder i [efteråret] 2015. [I efteråret] 2015 udrejste ansøgeren af Iran sammen med sin ægtefælle, [S], og deres to børn, da han havde orlov fra militærtræningen. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive straffet af de iranske myndigheder, idet hendes ægtefælle er forsøgt rekrutteret til at deltage i kamphandlinger i Syrien, som følge af hans mors politiske aktivitet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle, [L], blev tilbageholdt af repræsentanter fra de iranske myndigheder ti gange i en periode på et år på grund af hans mors politiske aktivitet. Han blev tilbageholdt første gang i [sommeren] 2014. Ansøgerens ægtefælle modtog træning af myndighederne i Iran i to måneder, idet myndighederne forsøgte at rekruttere ham til at deltage i kamphandlinger i Syrien. Ansøgerne har forklaret upræcist og divergerende om hvornår den mandlige ansøger første gang blev opsøgt af efterretningstjenesten også set i forhold til den mandlige ansøgers mors udrejse, og om den mandlige ansøgers mors politiske aktiviteter og forhold i øvrigt. Det skal tilføjes at den mandlige ansøgers morbror efter det oplyste udrejste af Iran tilbage i 1979, og at den mandlige ansøger ifølge sin egen forklaring først fik problemer med myndighederne i 2014. Dernæst forekommer det udsædvanligt at efterretningstjenesten skulle vedblive med at tilbageholde den mandlige ansøger i et omfang som hævdet af ham, henset til at han fremstår helt uprofileret og uden kendskab til politiske forhold. Endvidere må det tillægges vægt, at den mandlige ansøger har oplyst, at han solgte sin bil forud for opholdet på kasernen, henset til at provenuet fra bilsalget medgik til at finansiere udrejsen, som fandt sted allerede dagen efter den mandlige ansøgers tilbagekomst fra kasernen. Hertil kommer at det er påfaldende at ansøgerne ikke har kendskab til øvrige familiemedlemmers problemer, navnlig henset til at ansøgernes og familiemedlemmernes udrejse fandt sted omkring samme tidspunkt, at ansøgerne ikke har nævnt tilbageholdelserne af den mandlige ansøger til andre familiemedlemmer, selvom der er ifølge den mandlige ansøger har været tale om voldsomme overgreb, og at ansøgerne tilfældigt mødte den kvindelige ansøgers lillebror, [M] i Istanbul og den kvindelige ansøgers søster i Hamborg. Dernæst er det påfaldende at ansøgerne begge har oplyst, at de mistede deres medbragte legitimation i forbindelse med den første samtale ved Udlændingestyrelsen. Da ansøgerne heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet deres forklaring herom. Det skal særligt bemærkes, at den mandlige ansøgers mor blev meddelt afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse ved Flygtningenævnets beslutning [i sommeren] 2017. Efter udfaldet af bevisbedømmelsen har nævnet ikke fundet grundlag for at iværksætte en torturundersøgelse af den mandlige ansøger, som i øvrigt vedvarende overfor Udlændingestyrelsen har oplyst, at han er sund og rask. Endelig skal det særlig bemærkes, at Flygtningenævnet efter det foreliggende ikke har fundet grundlag for at hjemvise sagen for så vidt angår [M]. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgerne har været forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgerne ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/234/IVK
