Nævnet meddelte i juni 2017 opholdstilladelse (K-status) i en genoptaget sag til et ægtepar og et barn fra Iran. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske kurdere og sunni-muslimer af trosretning fra [en by i Kermanshah-provinsen], Iran. Ansøgerne har som nyt asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse eller overgreb som følge af deres konversion her i Danmark fra islam til kristendommen. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv forklaret, at de har været regelmæssige kirkegængere siden 2013, og at de begge deltager aktivt i kirkens aktiviteter. Kirken er nu hele deres liv. Ansøgerne nyder særligt det kristne fællesskab, og i kirken føler de fred og kærlighed og ønsket om at hjælpe andre. Den kvindelige ansøger har endvidere henvist til, at hendes forældre har slået hånden af hende, efter at have fået at vide, at hun var konverteret. Den mandlige ansøger har henvist til, at hans far og søskende ikke længere ønsker at tale med ham grundet konversionen. Ansøgerne har opdraget deres børn i kristne værdier. Flygtningenævnet bemærker, at den mandlige ansøger er døbt [i vinteren] 2013, og at den kvindelige ansøger er døbt [i vinteren] 2014. Den mandlige ansøger blev døbt efter at have deltaget i gudstjeneste igennem knapt et halvt år, og efter kun en gangs dåbsundervisning. Interessen for kristendommen er opstået efter ansøgerne i [foråret] 2012 fik afslag på asyl i Flygtningenævnet. Forløbet op til den mandlige ansøgers dåb i [vinteren] 2013 kan rejse betydelig tvivl, om den mandlige ansøgers konversion er reel. Den kvindelige ansøger er imidlertid blevet døbt efter et års regelmæssig kirkegang, og efter deltagelse i et Alpha-kursus. På nuværende tidspunkt har ansøgerne gået regelmæssigt i kirke igennem omkring tre et halvt år. De har herudover deltaget i kirkelige aktiviteter og fællesskaber omkring Apostolsk Kirke i Vejle. Ansøgerne har forklaret om baggrunden for deres interesse for kristendommen, og om, hvad kristendommen betyder for dem. Ansøgerne har tilkendegivet, at de vil fastholde deres kristne tro, herunder udbrede kendskabet til denne, også efter en eventuel hjemsendelse til Iran. Ansøgerne lever i Danmark et kristent liv. Deres ældste søn er ligeledes konverteret til kristendommen, og meddelt konventionsstatus af Udlændingestyrelsen. Deres ældste datter er meddelt afslag på asyl af Udlændingestyrelsen. Deres yngste datter, som er født i Danmark, er ikke døbt, idet ansøgerne finder, at dette skal være hendes eget valg, men hun deltager i børnegudstjeneste. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af de ovennævnte omstændigheder, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de på nuværende tidspunkt reelt er kristne. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne risikerer forfølgelse på grund af deres kristne overbevisning ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/223/MGO
