Nævnet meddelte i juni 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og tidligere sunnimuslim fra [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har været politisk aktiv for det Kurdiske Demokratiske Parti (KDPI) fra [foråret] 2015 og er fortsat aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han har uddelt løbesedler for KDPI. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit første asylmotiv henvist til, at han i [foråret] 2015, sammen med sin ven [A], begyndte at uddele løbesedler med politisk indhold i [by]. Ansøgeren uddelte løbesedler i alt tre gange, henholdsvis i slutningen af [sommeren] 2015, slutningen af [sommeren] 2015 og den [nærmere angiven dato i sommeren] 2015. Efter tredje uddeling, mødte [A] ikke op på et aftalt mødested, hvorfor ansøgeren tog til sin svogers bopæl. Svogeren kunne de efterfølgende dage bekræfte, at [A] ikke var vendt hjem til sin bopæl, ligesom der havde været personer fra efterretningstjenesten på ansøgerens families bopæl to gange. Den [nærmere angiven dato i efteråret] 2015 udrejste ansøgeren af Iran. Familien blev efter ansøgerens udrejse opsøgt igen. Til støtte for sit andet asylmotiv har ansøgeren henvist til, at han er født sunnimuslim, og at han var troende indtil cirka fire-fem år forud for sin udrejse fra Iran. Han ophørte med at tro på islam på grund af kurdernes forhold samt dobbeltmoralen og hykleriet i det islamiske samfund i Iran. Han troede fortsat på, at der fandtes en gud og en skaber, men ikke på islam. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hans interesse for kristendommen opstod kort tid efter, at han indrejste i Danmark, idet han stødte på en anden iransk familie, som var konverteret. Denne familie introducerede ham for [navngiven kirke], hvor han begyndte at gå i kirke og tale med præsten. Ansøgeren blev døbt den [nærmere angiven dato i efteråret] 2015. Ansøgeren har efterfølgende gået i kirke hver søndag, ligesom ansøgeren udfører praktisk arbejde i kirken. Hver tirsdag mødes ansøgeren med andre kristne på asylcenteret, hvor de taler om kristendommen. Ansøgeren lever et åbent kristent liv, hvor han også missionerer. Der har for Flygtningenævnet været fremlagt screenshots fra ansøgerens Facebook-profil og erklæring af [nærmere angiven dato i foråret] 2017 fra [navngiven kirke]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv vedrørende konversion til den kristne tro til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens interesse for kristendom opstod i tilknytning til hans kontakt på asylcenteret med en imødekommende kristen iransk familie, der selv er konverteret og senere har opnået asyl, med primært fokus på den sociale aktivitet i forbindelse med kirkegang i [navngiven kirke]. Han har således ikke forstået, hvad der foregik under gudstjenesten i en længere periode, hvor der ikke blev tolket til farsi. Hans beslutning om at blive døbt mindre end 1½ måned efter sin ankomst til Danmark baserede sig i det væsentlige på få oplysninger om kristendommen, som han havde fået af den iranske familie og pastor [B] under et enkelt besøg hos den omtalte iranske familie, hvor faderen oversatte præstens budskab. Ansøgeren har efter ca. 1½ år tilegnet sig en vis viden om kristendommen, men den fremstår som tillært og ikke udtryk for en reel indre religiøs overbevisning. Der er herved indgået i nævnets overvejelser, at ansøgeren har oplyst, at han har svært ved at tilegne sig viden, og at han fortsat kommer meget ofte i kirken. Disse omstændigheder kan dog efter nævnets opfattelse ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet lægger derimod ansøgerens forklaring om sit asylmotiv vedrørende politisk aktivitet for Det Kurdiske Demokratiske Parti (KDPI) til grund. Forklaringen har været konsistent omkring de tre episoder, hvor ansøgeren har uddelt løbesedler, og de divergenser, der har været i ansøgerens forklaringer for Udlændingestyrelsen og nævnet, kan ikke anses for så væsentlige, at dette giver grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring i sin helhed. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren har udøvet politisk aktivitet, som har medført, at han er kommet i myndighedernes søgelys på en sådan måde, at han ved en til tilbagevenden til Iran risikerer asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/221/MJM
