Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra (…), Sarpol-e Zahab, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi hun tilhører yarsan-religionen. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at hun frygter at vende tilbage til Iran som følge af hendes brødres problemer i Iran. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hendes far en dag kom hjem til familiens bopæl og fortalte, at to personer, [A] og [B], var blevet anholdt. Efter nogle dage ransagede myndighederne familiens bopæl. Myndighederne fandt to cd’er med materiale fra PJAK på [C] del af bopælen. Ansøgerens far blev herefter tilbageholdt og afhørt af myndighederne. Ansøgeren ringede til [D], som er en ven af familien. [D] fik ansøgerens far løsladt samme dag. Samme dag som løsladelsen kom en person ved navn [F] til bopælen. [F] fortalte, at [C] og [E] opholdt sig hos [F] søn, (…), i Dalahoo. To til tre dage senere oplyste ansøgerens far familien om, at [C] og [E] var udrejst af Iran til Tyrkiet. I de efterfølgende tyve dage modtog ansøgerens far tre indkaldelser til at møde op hos efterretningstjenesten. Ansøgerens far mødte op alle tre gange. To til tre dage senere begyndte ansøgeren og hendes familie deres udrejse. Ansøgeren har ikke ønsket at afgive forklaring under Flygtningenævnets behandling af sagen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb som følge af sine brødres politiske aktiviteter for PJAK, til grund. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge hendes forklaring om, at hun risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb som følge af farens og morens forhold, til grund. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerens forklaring fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden og ikke har kunnet underbygges af de i øvrigt foreliggende oplysninger i sagen. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren som følge af sit tilhørsforhold til trosretningen yarsan, risikerer asylbegrundende forfølgelse fra de iranske myndigheder. Ansøgeren har forklaret, at hun er blevet chikaneret i skolen som følge af sin religion, og at hun har været tvunget til at bede muslimske bønner og bære tørklæde. Flygtningenævnet finder ikke, at dette i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren på intet tidspunkt har været i myndighedernes søgelys eller er blevet tilbageholdt som følge af sin religion. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at de generelle forhold for etniske kurdere eller for personer, som bekender sig til yarsan i Iran, er af en sådan karakter, at de i sig selv er asylbegrundende. Det forhold, at ansøgeren er udrejst illegalt af Iran, findes ikke i sig selv, at indebære, at ansøgeren risikerer asylbegrundende forfølgelse fra de iranske myndigheder. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/216
