Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran og en kvindelig statsborger fra Irak og deres medfølgende barn. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk kurder og ikke religiøs fra Iran. Ansøgeren har været medlem af KDP siden 2007. Den kvindelige ansøger er etnisk kurder og sunni-muslim fra Irak. Ansøgeren har været medlem af KDP, men hun har aldrig haft noget med partiet at gøre. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har været peshmerga for KDP i Irak. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han udrejste af Iran i [slutningen af] 2007 for at blive peshmerga for KDP i [A] i Irak. Han har primært arbejdet som chauffør for højtstående personer i partiet. Ansøgeren blev politisk aktiv for KDP i [foråret] 2007, da han blev kontaktet af en bekendt, [X], som spurgte, om han ville være aktiv for KDP. Ansøgeren uddelte herefter løbesedler for partiet fire til fem gange frem til sin udrejse af Iran i [slutningen af] 2007. Ansøgeren forsøgte at udrejse til Irak i 2006, men han blev stoppet og tilbageholdt af de iranske myndigheder ved grænsen til Irak. Han blev løsladt efter to dage, da de ikke kunne bevise ansøgerens tilknytning til KDP. Ansøgerens far er blevet afhørt af de iranske myndigheder to gange, senest i 2009, hvor han er blevet udspurgt om ansøgerens politiske aktiviteter i Iran. Ansøgeren har ikke oplevet nogen problemer i de mange år, hvor han har opholdt sig i Irak. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet hendes far og ægtefælle er peshmergaer for KDP. Ved en tilbagevenden til Irak frygter hun at blive slået ihjel grundet den manglende sikkerhed i Irak. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at familiens hus blev beskudt, at hendes far blev overfaldet, og at han har været udsat for drabsforsøg. I [efteråret] 2011 blev ansøgeren gift med den mandlige ansøger, som var peshmerga. I [efteråret] 2015 udrejste ansøgeren af Irak med sin ægtefælle og barn på grund af den generelle sikkerhedssituation i Irak. Den kvindelige ansøger har under såvel oplysnings- og motivsamtalen som under asylsamtalen oplyst, at både hun og hendes søn er irakiske statsborgere. Den kvindelige ansøger har under nævnsmødet forklaret, at hun er iransk statsborger men har et ID-kort og nationalitetsbevis, udstedt af de lokale kurdiske myndigheder i Irak. Den mandlige ansøger har under asylsamtalen forklaret, at hans ægtefælle er iransk statsborger og har et andenrangsbevis, som ikke medfører fuldgyldigt statsborgerskab i Irak, og som ikke giver adgang til at få udstedt irakisk pas. På baggrund heraf er der begrundet tvivl om, hvorvidt den kvindelige ansøger er irakisk eller iransk statsborger. Flygtningenævnet hjemviser derfor den kvindelige ansøgers sag til Udlændingestyrelsen med henblik på en undersøgelse af ansøgerens statsborgerskab og en eventuel afgørelse omkring ansøgerens asylmotiv i forhold til Iran. Ansøgerne har såvel et selvstændigt asylmotiv som et indbyrdes forbundet asylmotiv, hvorfor Flygtningenævnet ligeledes hjemviser den mandlige ansøgers sag, da det også for den mandlige ansøgers asylmotiv har betydning, om den kvindelige ansøgers asylmotiv skal vurderes i forhold til Iran.” iran/2017/2/SLH
