Nævnet meddelte i maj 2017 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt to børn fra Iran. Indrejst i 2010 og 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgerne har tidligere været yarsan, men de er konverteret til kristendommen efter deres ankomst til Danmark. Den mandlige ansøger har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, da de har fået kendskab til hans politiske aktiviteter for Kurdish Democratic Party of Iran (KDPI). Den kvindelige ansøger har henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Ansøgerne har som nyt asylmotiv henvist til, at de i Danmark er konverteret til kristendommen, og de har gået fast i kirke siden starten af foråret 2014. Ansøgerne blev døbt [efteråret] 2014. Den mandlige ansøger har endvidere henvist til, at han har udført politiske aktiviteter for KDPI under sit ophold i Danmark, herunder deltaget i demonstrationer, møder og lagt politisk materiale på sin Facebook-profil. Flygtningenævnets flertal bemærker vedrørende ansøgernes nye asylmotiv angående konversion, at det giver det anledning til en vis usikkerhed om det religiøse motiv, at ansøgerne først efter at være fremkommet med andre asylmotiver, som de har fået afslag på – herunder at den mandlige ansøger til støtte for den første genoptagelsesanmodning anførte, at han tilhørte det religiøse mindretal Al-e-Haqq – begyndte at komme i kirken, ligesom deres forklaring på interessen for kristendommen hver i sær forekommer mindre overbevisende. Flygtningenævnets flertal finder imidlertid, at ansøgerne under genoptagelsessagen på overbevisende måde har redegjort for, at deres konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne i Flygtningenævnet har kunnet redegøre fyldestgørende for kristne grundprincipper, kristne højtider og hovedindholdet i Biblen, ligesom de har deltaget i dåbsundervisning forud for dåben og er blevet døbt sammen med deres to børn. Det lægges videre til grund, at ansøgerne vedvarende har udøvet kristne aktiviteter i form af kirkegang og deltagelse i møder og arrangementer, og at de vedvarende har søgt at udvikle sig i forbindelse med konversionen. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgernes forklaring om deres kristne tilhørsforhold er underbygget af en række udtalelser fra kirker m.v. Heri beskrives en konstant interesse for kristendommen i den efterfølgende periode på nu omkring to et halvt år. Det fremgår tillige, at ansøgerne har deltaget aktivt i forskellige former for menighedsarbejde og arrangementer. På den baggrund finder Flygtningenævnets flertal efter en konkret og samlet vurdering, at ansøgerne på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort, at deres konversion er reel. Efter oplysningerne i baggrundsmaterialet om forholdene for kristne konvertitter i Iran finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, på grund af konversionen. Flygtningenævnet meddeler derfor allerede af denne grund ansøgerne og deres medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. De nærmere vilkår for opholdstilladelsen fastsættes af Udlændingestyrelsen. Ovenstående konklusion er forkyndt for ansøgerene. Beslutningen er udleveret til ansøgerene. Flygtningenævnet, den 31. maj 2017.” IRAN/2017/197/CHA
