Nævnet hjemviste i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren er iransk statsborger, men er født og opvokset i Al Tash-lejren i Ramadi, Al Anbar-provinsen, Irak. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har været aktiv for Komala-partiet siden 2007. Ansøgeren blev medlem af Komala i [vinteren] 2012. Partiet står i opposition til det iranske styre. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Irak, fordi de iranske myndigheder opererer på irakisk jord, og at han ikke har en fremtid i Irak. Ansøgerens familie flygtede fra Iran til Irak i 1979 på grund af det iranske styre. Ansøgeren begyndte at sympatisere med Komala-partiet, da han var omkring 20 år gammel, fordi partiet kæmpede for bedre vilkår for kurderne, arbejdstagernes rettigheder og lighed mellem kønnene. Som aktivt medlem af Komala var ansøgeren med til at arrangere møder for unge kurdere. Møderne, som blev afholdt i Barika-lejren i Irak en til to gange om måneden, skulle oplyse de unge kurdere om partiets mål og midler. Ansøgeren har desuden bragt politisk materiale fra Komala, som bestod af politiske CD’er, aviser og informationer, til den iranske grænse. Det blev her overdraget til personer, der skulle bringe det ind i Iran. Ansøgeren har bragt materiale til grænsen omkring 20 gange. Ansøgerens far har også været aktivt medlem af Komala, og alle i ansøgerens familie har været med til at udføre sociale aktiviteter for partiet i Barika-lejren. Ansøgeren ved ikke præcis, hvornår hans far blev aktiv for Komala, men det var før farens flugt fra Iran. Ansøgeren ved, at hans far var kontormedlem for Komala i Irak før han døde i 2004, men ansøgeren ved ikke, hvilke opgaver faren udførte for partiet. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet lægger således til grund, at han er ud af en politisk aktiv familie. Hans far har i en periode fra før flugten til Iran i 1979 og til sin død i 2004 været aktiv for Komola og arbejdet for Komolas hovedkontor. Ansøgerens søster, der bor i Iran, er politisk aktiv i mindre omfang og har været indkaldt til afhøring hos den iranske efterretningstjeneste, herunder om ansøgeren. Ansøgerens fars to fætre i Iran er blevet henholdsvis anholdt og dræbt i Iran som følge af ansøgerens fars forhold. To af ansøgerens brødre har fået asyl i Danmark. Ansøgeren har været medlem af Komola siden [vinteren] 2012 og har i Barika-lejren udført aktiviteter for Komola i form af at arrangere oplysningsmøder og distribuere politisk materiale. Ansøgeren har ikke selv været i Iran, han har ingen iranske identitetsdokumenter, og han taler ikke farsi. Flygtningenævnets flertal finder herefter, uanset om de fremlagte dokumenter fra Komola, på det foreliggende grundlag kan tillægges vægt, at det ikke kan afvises, at ansøgeren ved en indrejse i Iran risikerer at blive identificeret som kurdisk modstander af det iranske regime og dermed forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren er således isoleret set omfattet af udlændingeloven § 7, st. 1. Henset til oplysningerne om, at ansøgeren er gift med en irakisk statsborger og at deres barn har opnået irakisk statsborgerskab, finder Flygtningenævnet at sagen bør hjemvises til Udlændingestyrelsen med henblik på en vurdering af, om ansøgeren kan opnå opholdstilladelse/statsborgerskab i Irak, og om Irak på den baggrund kan tjene som første asylland. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke har oplevet nogen problemer med de irakiske myndigheder. Ansøgeren har således forklaret, at der ikke er nogen konkrete episoder, der har ført til hans udrejse af Irak. Ovenstående konklusion er forkyndt for ansøgeren. Beslutningen er udleveret til ansøgeren.” IRAN/2017/196/CHA
