iran2017191

Nævnet meddelte i maj 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk kurder fra […] Kermanshah, Iran. Ansøgeren har forklaret, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder og lokalbefolkningen, da han har revet en Koran i stykker under et politisk møde. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren henvist til, at hans bror [A] [i efteråret] 2015 afholdt et politisk møde for [C] på familiens bopæl. Omkring 50 personer deltog i mødet, herunder ansøger selv, hans brødre [B] og [A], hans far, [C] og fire til fem repræsentanter for [C]. [C] holdt en tale under mødet, hvorefter en af hans repræsentanter gik rundt i lokalet med en Koran for at bede alle tilstedeværende om at afgive ed på, at de ville stemme på [C]. Ansøgeren nægtede at aflægge eden. Ansøgeren mistede besindelsen og rev Koranen i stykker foran alle de tilstedeværende. Repræsentanten blev vred og forsøgte at indlede en konfrontation, hvilket de øvrige tilstedeværende forhindrede. Efter mødet tog ansøgeren hjem til sin ven [D]. Mens ansøgeren opholdt sig hos [D], ringede ansøgerens bror [B] og fortalte, at to til tre personer fra efterretningstjenesten havde opsøgt familiens bopæl, da de gerne ville have fat i ansøgeren. Herefter tog ansøgeren hen til en anden ven, hvor han opholdt sig i to dage frem til sin udrejse fra Iran. Efter ansøgerens indrejse i Danmark har [B] fortalt ham, efterretningstjenesten har opsøgt familiens bopæl tre til fire gange. Efterretningstjenesten var senest på familiens bopæl omkring en måned før ansøgerens asylsamtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, da han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han omkring en måned efter sin ankomst til Danmark begyndte at interessere sig for kristendommen, og at han den [i efteråret] 2016 blev døbt i [en kirke]. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit politiske asylmotiv til grund. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgerens forklaring om sin konflikt i Iran som følge af, at han under et politisk møde har revet et eksemplar af Koranen i stykker, forekommer usandsynlig, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnets flertal har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sit kendskab til [C]s stilling. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han ikke var sikker på, hvilken stilling [C] havde. Under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at [C] er afdelingsleder og souschef i afdelingen Land og Vand i en landbrugsorganisation. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om den Koran, som han angiveligt skulle have revet i stykker. Ifølge referatet af asylsamtalen har han forklaret, at Koranen var meget tyk, og at han rev alle sider i stykker, mens han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at det var en tynd Koran, og at han rev 4-10 sider i stykker.  Flygtningenævnets flertal bemærker, at ansøgers forklaring i betragtning af disse divergenser ikke fremstår overbevisende, og at det i sig selv forekommer usandsynligt, at ansøgeren, blot fordi han ikke vil aflægge ed, skulle have ødelagt en Koran foran omkring 50 mødedeltagere, for hvem Koranen er hellig. Spørgsmålet er herefter, om ansøgerens oplysninger om, at han er konverteret til kristendommen, indebærer, at han har ret til beskyttelse i Danmark. Det fremgår af en erklæring af [foråret] 2017 fra sognepræst […], at ansøgeren begyndte at komme i kirke [ultimo] 2015, at han fra foråret 2016 deltog i kirkens ugentlige dåbsoplæring, at han blev døbt [i efteråret] 2016, og at han er fortsat med at komme i kirken til gudstjeneste og undervisning. Det forekommer påfaldende, at ansøgeren ikke har omtalt sin interesse for kristendommen under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016. Flygtningenævnets flertal finder dog, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret overbevisende om sin kristne tro, ligesom han under mødet har demonstreret en ikke ubetydelig viden om kristendommen. Efter en samlet vurdering heraf sammenholdt med, at ansøgeren i 1½ år har deltaget i kirkelige arrangementer, finder Flygtningenævnets flertal, at det ikke kan afvises, at ansøgerens kristne tro og dermed hans konvertering er reel. Herefter og efter ansøgerens forklaring om sit kirkelige engagement, og hans forklaring om, at han på sin Facebookprofil har materiale, som fortæller om kristendommen, finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/191/ADP