Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og ikke-troende fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har siden [primo] 2015 sympatiseret med Komala og derefter været aktiv for partiet, uden dog at være medlem heraf. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af myndighederne som følge af sine politiske aktiviteter. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han blev introduceret til Komala af en kollega, der var medlem af partiet. Sammen med pågældende kollega udførte ansøgeren forskellige aktiviteter for Komala. Han uddelte løbesedler, skrev slagord og malede mønstre på husmure. Han deltog i Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts 2015. [I efteråret] 2015 var ansøgeren sammen med sin kollega ude at skrive slagsord på husmure i det kvarter, hvor hans søster boede. Herefter overnattede han hos søsteren. Den følgende morgen blev ansøgeren ringet op af sin mor, der fortalte ham, at tre personer var kommet til deres bopæl for at lede efter ansøgeren. Ansøgeren afbrød telefonopkaldet, hvorefter han tog sit sim-kort ud af sin mobiltelefon. Umiddelbart herefter rejste ansøgeren til Uromieh og udrejste illegalt til Tyrkiet herfra. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre forklaret, at han efter sin ankomst til Danmark har deltaget i Komalas årsmøde [primo] 2016, og at en videooptagelse fra denne begivenhed er blevet lagt på fildelingstjenesten Youtube. Ansøgeren har herudover deltaget i kvindernes kampdag den 8. marts 2016, ligesom han omkring fem måneder forud for sin oplysnings- og motivsamtale hos Udlændingestyrelsen har deltaget i en demonstration foran den iranske ambassade i Danmark i forbindelse med det iranske præsidentvalg. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sin konflikt med myndighederne i Iran som følge af ansøgerens aktiviteter til støtte for Komala forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han begyndte at være politisk aktiv. Han har i oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 forklaret, at han i starten af 1394 fik arbejde hos en murermester, hvor en kollega fortalte ham om Komala. Han deltog blandt andet i Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts 2015, svarende til 17/12 1393. Under den anden samtale [i efteråret] 2016 forklarede han, at han arbejdede sammen med kollegaen i 3 måneder, og at der gik noget tid inden kollegaen havde tillid til ham og fortalte ham om partiet. Foreholdt, at Kvindernes Internationale Kampdag ligger forud for det tidspunkt, hvor han blev politisk aktiv, forklarede han, at han er usikker på datoen for, hvornår han begyndte at arbejde for partiet. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han arbejdede sammen med den pågældende kollega i 6 måneder. Ansøgeren har endvidere forklaret modstridende om, hvorvidt han holdt sine politiske aktiviteter hemmelige. Han har således på den ene side forklaret, at han udøvede disse aktiviteter om natten, hvor han malede slogans på mure og uddelte løbesedler, mens han på den anden side har forklaret, at han til demonstrationen på Kvindernes Internationale Kampdag, hvor der var uniformerede betjente til stede, uddelte løbesedler ved at kaste dem op i luften. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt hans far er blevet indkaldt til afhøring af efterretningstjenesten. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 forklaret, at faren har været indkaldt mange gange, efter ansøgeren har forladt Iran, mens han under asylsamtalen [i efteråret] 2016 har fragået denne forklaring og under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at faren er blevet afhørt af efterretningstjenesten på bopælen flere gange. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgers forklaring i betragtning af disse divergenser ikke fremstår overbevisende. Flygtningenævnet lægger efter de fremlagte fotos til grund, at ansøgeren i Danmark har deltaget i en demonstration foran den Iranske ambassade og i Komala partiets jubilæum. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at de Iranske myndigheder som følge af disse forhold er blevet opmærksom på hans identitet. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgerens navn ikke fremgår af billederne. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at ansøgeren er udrejst illegalt og derfor ved en tilbagevenden muligt påkalder sig myndighedernes interesse, er ikke i sig selv asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/190/ADP
