Nævnet meddelte i maj 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser og fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet han har været livvagt for [en bestemt person], idet han har haft et forhold til en gift kvinde, og idet han er konverteret til kristendommen. Dette asylmotiv har Flygtningenævnet afvist ved sin afgørelse [i starten af] 2014. Ansøgeren har som nyt asylmotiv i forbindelse med sagens genoptagelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han i Danmark er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren blev døbt i [en bestemt kirke] [i foråret] 2014. Ansøgeren har forklaret, at han oprindeligt fattede interesse for kristendommen, mens han opholdt sig i Korea. Han har endvidere forklaret, at han, efter at være kommet til Danmark, har deltaget i en lang række aktiviteter i kristen sammenhæng. Nævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren tillige under nævnsmødet har givet udtryk for et solidt kendskab til centrale dele af kristendommen. Ansøgerens konversion støttes endvidere af en lang række erklæringer fra kristne menigheder og præster. Nævnet finder derfor efter en samlet vurdering, at ansøgerens konversion må anses for reel. Nævnet må anse det for sandsynligt, at ansøgerens kristne overbevisning fortsat vil komme til udtryk ved en eventuel tilbagevenden til Iran. Efter det anførte må det antages, at ansøgeren risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/188/SOL
