Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har printet materiale for Det Kurdiske Demokratiske Parti i Iran (KDPI), og i perioden fra 2012 til 2015 har han uploadet politisk materiale på sin Facebookprofil. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at de iranske myndigheder vil livstidsfængsle ham eller henrette ham, idet han har printet politiske løbesedler for KDPI. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren henvist til, at han i år 2009/2010 lærte [A] at kende, da de gik i folkeskole sammen. Ansøgeren blev i [sommeren] 2015 bekendt med, at [A] var politisk aktiv, og [A] foreslog, at ansøgeren skulle hjælpe ham med at printe løbesedler. [En bestemt dato i sommeren] 2015 mødtes ansøgeren med [A] i sin forretning. Her overdragede [A] et USB-stik til ansøgeren og bad ham om at printe materialet, som var på USB-stikket. [Tre dage senere] 2015 kom [A] forbi forretningen og oplyste ansøgeren om, at materialet skulle være printet inden den [fire dage senere] 2015, hvorefter ansøgeren printede materialet. Da materialet var printet, ringede ansøgeren til [A], som kom og hentede materialet en time efter. Ansøgeren har ikke set [A] siden. [Dagen efter] 2015 blev ansøgerens forretning ransaget af personer fra den iranske efterretningstjeneste, og hans forretningspartner, [B], blev tilbageholdt. Ansøgerens private bolig blev ransaget af civile betjente samme dag, mens ansøgeren opholdt sig i Kermanshah. [To dage senere] 2015 blev ansøgerens bolig endnu engang ransaget af de iranske myndigheder. Da ansøgerens familie ikke fortalte dem, hvor ansøgeren var, tog de i stedet ansøgerens far med og tvang ham til at underskrive en erklæring om, at han ville melde ansøgeren, hvis han så ham igen. Ansøgeren flygtede ud af Iran 23-24 dage efter den første ransagning. Ansøgerens far blev i [sommeren] 2016 indkaldt til retten i Iran, idet myndighederne ønskede at vide, hvor ansøgeren var, men ansøgerens far blev ikke tilbageholdt. Ansøgeren har desuden til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i perioden 2012 til 2015 uploadede opslag på Facebook mod det iranske regime, mens han var i Iran. Ansøgeren oplevede ikke selv problemer med de iranske myndigheder som konsekvens heraf, men hans bror, som var mere aktiv på Facebook, blev opdaget af myndighederne og fik en advarsel. Ansøgeren har sidenhed kun delt et enkelt opslag på Facebook, der relaterede sig til KDPI. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om episoden med printning af løbesedlerne for [A] til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at KDPI skulle overlade et USB-stik med forbudt, politisk indhold hos en person, [A], som ikke er medlem af partiet, og endvidere at [A] skulle overlade dette USB-stik i flere dage til en person, ansøgeren, uden nogen relationer til partiet. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret udbyggende om forløbet, idet han ikke før nævnsmødet har forklaret om den krypterede fil eller om sin frygt for, at myndighederne skulle finde den krypterede fil på computeren. Endvidere har ansøgeren ikke på noget tidspunkt under sagen nærmere kunnet underbygge sin formodning om, at ransagningen af butikken [i sommeren] 2015 skyldtes hans printning af løbesedlerne, ligesom han alene formoder, at [A] er fængslet som følge af episoden, selvom [A] er hans ven og den, der angiveligt skulle have overtalt ham til at foretage den ulovlige printning. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om sin formodning om, hvorvidt [A] eller [B] var årsag til ransagningen af butikken, om hvorvidt computeren blev konfiskeret i forbindelse med ransagningen, og om hvor billedet af Dr. Ghasemlou stammede fra. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at hans far tidligere har været dømt og fængslet for politiske aktiviteter, om at han selv har lagt satiriske tegninger mv. op på sin facebookprofil, eller om, at hans brødre, navnlig den ene bror, har været politisk aktive på internettet. Ansøgeren har imidlertid forklaret, at disse forhold ikke har medført problemer for ham. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en konkret og individuel risiko for at blive udsat for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/182/SSM
