Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Han har dog i Iran deltaget i en fredelig demonstration og hængt flag op i landsbyen. Ansøgeren har desuden i Danmark deltaget i en demonstration. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for racistisk behandling af myndighederne i Iran. Ansøgeren frygter endvidere at blive henrettet af de iranske myndigheder. Han har videre henvist til, at han frygter at blive rekrutteret til krigen i Syrien af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han tre dage efter Eid for omkring to år siden blev stoppet af det iranske politi på en bro i byen, [A], hvor politiet slog ham, fordi han var iklædt arabiske klæder. Ansøgeren har også, sammen med venner, hængt flag op på broer i byen, hvilket har været forbudt, siden perserne besatte [B]-området. Ansøgeren har videre forklaret, at han omkring 10 dage før sin udrejse af Iran blev opsøgt af to personer fra Basij, der opfordrede ham til at deltage i krigen i Syrien. Ansøgeren fik at vide af personerne, at han skulle melde sig til træning inden for 10 dage. Når han havde gennemført træningen og var fyldt 18 år, skulle han deltage i krigen i Syrien. Ansøgeren samtykkede hertil, fordi han frygtede, at han og hans familie ellers ville blive udsat for racisme. Efter ansøgerens udrejse af Iran blev ansøgerens far og bror tilbageholdt af Basij på grund af ansøgeren, hvorefter faren blev løsladt efter én dag, og broren blev løsladt efter 40 dage. Ansøgeren har ydermere forklaret, at etniske arabere i Iran generelt bliver chikaneret i form af, at de blandt andet ikke må tale arabisk i skolen, og at man som sunni muslim ikke må få lov til at praktisere sin religion i de iranske moskeer. Efter ansøgerens indrejse i Danmark er han blevet en del af en regimekritisk WhatsApp-gruppe, hvor ansøgeren kritiserer myndighederne i Iran. Han har desuden deltaget i en demonstration ved den iranske ambassade i København, hvor han demonstrerede for befolkningens rettigheder i [B]-området. Demonstrationen blev filmet og videoklippet ligger nu på Youtube og er tillige blevet sendt på en arabisk tv-kanal. Flygtningenævnet kan trods en række mindre betydende divergenser og udbygninger lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren i Danmark har deltaget i en demonstration foran den Iranske ambassade og i en forelæsning på Københavns Universitet om rettighederne for [B] arabere i Iran, samt at han har oprettet en Facebook profil med politisk indhold. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at de iranske myndigheder som følge af disse forhold er blevet opmærksom på hans identitet. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgerens navn ikke fremgår af billederne fra demonstrationen og fra universitetet, og at hans Facebook profil ikke er oprettet i ansøgerens eget navn. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at ansøgeren på sin bopæl blev opsøgt af 2 personer fra Basij, som ville hverve ansøgeren til krigen i Syrien. Ansøgeren har forklaret, at Basij gav udtryk for, at det var en pligt for ham at melde sig inden 10 dage, men at de ikke fortalte, hvad der ville ske, hvis han ikke meldte sig. Flygtningenævnets flertal finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at dette forhold har bragt ham i et asylbegrundende modsætningsforhold til myndighederne i Iran. Flygtningenævnets flertal bemærker, at det beror på ansøgerens formodning, at han ville blive udsat for asylbegrundende overgreb, hvis han nægtede at melde sig. Flygtningenævnets flertal henviser endvidere til, at de foreliggende baggrundsoplysninger ikke understøtter, at de iranske myndigheder hverver 17-årige iranske statsborgere til krigen i Syrien. Flygtningenævnets flertal henviser endelig til, at ansøgeren uden problemer fik udstedt et pas og lovligt udrejste af Iran med fly til Tyrkiet, og at ansøgeren har forklaret, at hans far og hans bror blev tilbageholdt nogle måneder senere, og at denne tilbageholdelse skyldtes ansøgerens udrejse. Flygtningenævnets flertal lægger i denne forbindelse vægt på, at ansøgerens far blev løsladt dagen efter, da han oplyste, at ansøgeren var udrejst for at studere. Flygtningenævnet finder, at den omstændighed, at ansøgeren er araber og sunnimuslim, ikke i sig selv kan føre til, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/181/snd
