Nævnet meddelte i maj 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser fra Teheran, Iran. Ansøgeren har forklaret, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har givet udtryk for sine islam-kritiske holdninger på Facebook. Ansøgeren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive tilbageholdt og henrettet af de iranske myndigheder, idet han blandt andet blev idømt 22 års fængsel samt forbud mod brug af Facebook. Dette asylmotiv har Flygtningenævnet afvist ved sin afgørelse [fra efteråret] 2014. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han under opholdet på [sit første asylcenter i Danmark] blev introduceret til kristendommen. Ansøgeren begyndte at gå til bibelstudier og gudstjenester i [en navngiven kirke i Danmark], og han deltog i en kristen sommerlejr i [sommeren] 2014. Ansøgeren blev døbt [omkring en uge efter nævnsmødet i efteråret] 2014. Ansøgeren har ikke i forbindelse med samtalerne hos Udlændingestyrelsen eller i forbindelse med behandlingen af hans sag i Flygtningenævnet [i efteråret] 2014 fortalt om sin konversion, da han opfattede det som en privat sag, og han vidste ikke, at det kunne have betydning for hans asylsag. Ansøgeren har endvidere på Facebook klart tilkendegivet sin kristne tro. Ansøgeren har til støtte for sin konversion blandt andet fremlagt en bekræftelse på dåb dateret [i efteråret] 2014 [og omkring 12 udtalelser fra seks forskellige kirker og andre kristne organisationer samt en artikel fra en landsdækkende avis fra et europæisk land]. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om sin konversion til grund. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har givet en rimelig forklaring om baggrunden for konversionen. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren allerede i sommeren 2014, før Flygtningenævnet havde meddelt afslag på ansøgerens anmodning om asyl, havde påbegyndt et undervisningsforløb, der førte til, at ansøgeren blev døbt den 1. november 2014. Nævnet finder videre, at ansøgeren har givet en rimelig forklaring på, hvorfor han ikke nævnte kristne tro, da sagen oprindeligt blev behandlet af myndighederne. Ansøgeren har redegjort fyldestgørende og overbevisende om sit kendskab til den kristne tro. Ansøgeren har endvidere forklaret om sit engagement i sin kristne tro og sin vedvarende deltagelse i gudstjeneste og menighedsaktiviteter. Forklaringen støttes af sagens øvrige oplysninger. Ansøgerne har på overbevisende måtte været i stand til at redegøre for sin indre overbevisning, og han har i den forbindelse forklaret troværdigt om sit grundlæggende behov for at dele sine kristne tro med andre. Flygtningenævnet finder derfor efter en samlet vurdering, at ansøgers konversion må anses for reel, og at han fortsat vil leve som kristen ved en eventuel tilbagevenden til Iran. Som følge heraf må det antages, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran 2017/179/MAD
