Nævnet meddelte i maj 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Sare Pole Zahab, Iran. Han var tidligere yarsan eller Ahl-e Haqq, men er konverteret til kristendommen efter sin indrejse i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive idømt ti års fængsel for at have ødelagt to billeder af Khomeini. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen, ligesom han har henvist til, at han [i foråret] 2016 blev fremstillet for en iransk delegation i Sandholm. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om sine kristne aktiviteter i Danmark – hvilken forklaring er støttet af en række fremlagte erklæringer – til grund. Det lægges således til grund, at ansøgeren efter sin indrejse i Danmark besøgte den kristne kirke i både [A] og i [B] fire eller fem gange i 2010 eller 2011. I efteråret 2013 begyndte han at få en kontinuerlig og fast tilknytning til kirken og til kristendommen. Han mødte derudover flere konvertitter på asylcentret, og hans ven forklarede ham om kristendommen og inviterede ham med i [kirke 1]. En måned efter sit første besøg i [kirke 1] begyndte han at komme fast i kirken hver søndag. Han blev [i sommeren] 2014 døbt efter at have deltaget i dåbsforberedende undervisning i seks måneder. Han har endvidere siden [starten] 2014 deltaget i [et bestemt arrangement] med bibelundervisning og trosoplæsning efter gudstjenester. Han har i 2014 og 2015 regelmæssigt deltaget i bibelstudier om mandagen på [kirkecenter 2] og deltaget i centerets farsi-talende kristne sommerlejr i 2014 og 2015. Ansøgeren er endvidere kommet i [kirke 3] siden august 2014, hvor han tillige har deltaget i kurser og arrangementer. Ansøgeren har endelig siden foråret 2016 været en del af menigheden i [kirke 4 og kirke 5s] sogne, hvor han har deltaget i gudstjenester og ugentlig bibelcafe samt i kristen sommerlejr 2016. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at konversionen er reel. Det lægges endvidere til grund, at myndigheder og andre i Iran vil blive bekendt med hans konversion, hvis han ved en tilbagevenden til hjemlandet lever et åbent kristent liv i overensstemmelse med sit klart tilkendegivne ønske herom. Selvom ansøgeren er tidligere yarsan eller Ahl-e Haqq, kan Flygtningenævnet ikke med den fornødne sikkerhed lægge til grund, at ansøgeren ikke som frafaldet yarsan eller Ahl-e Haqq risikerer at blive behandlet på samme måde som frafaldne muslimer i øvrigt. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren som følge af sin konversion ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Iran/2017/177/SOL
