Nævnet meddelte i maj 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i april 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra [T], Iran. Ansøgeren har været medlem af partiet Kurdistan Freedom Party (PAK) siden 2005, hvor han har uddelt løbesedler i forskellige landsbyer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet og henrettet af de iranske myndigheder på grund af sine politiske aktiviteter, og fordi han formoder, at hans tidligere partifælle [A] har givet ansøgerens navn til de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at han i 2005 blev medlem af partiet Kurdistan Freedom Party, som han uddelte løbesedler for med en uge eller måneds mellemrum i forskellige byer. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hans bopæl blev ransaget af iranske myndigheder en måned efter, at [A] blev anholdt i januar […]. Han formodede derfor, at [A] havde angivet ansøgerens navn til myndighederne. Ansøgerens bopæl blev ransaget tre gange i alt. Ansøgeren forlod Iran i januar 2009 omkring en måned efter, at hans bopæl blev ransaget første gang. Ansøgeren har i sin anmodning om genoptagelse yderligere henvist til, at han har modtaget to breve fra PAK, hvoraf fremgår, at ansøgerens fader blev slået ihjel af det iranske regime på grund af sit politiske tilhørsforhold samt, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for at blive henrettet, idet det iranske regime har tilstrækkelige oplysninger til at dømme ham til døden. Ansøgeren har i sin anden anmodning om genoptagelse derudover henvist til en udskrift af en iransk dombog samt en oversættelse heraf, hvoraf fremgår, at [A] blev idømt en [fængselsstraf] for sine politiske aktiviteter. Ansøgeren frygter derfor, at han ved en tilbagevenden til Iran vil blive dømt efter de samme bestemmelser og dermed risikerer at blive straffet med henrettelse. Ansøgeren har desuden ingen familie i Iran, idet alle er flygtet. Ansøgeren har i sin tredje anmodning om genoptagelse ydermere henvist til en video, som han har set på Facebook [i] april 2016, der omhandler [A]. [A]fortæller i videoen, at han har videregivet ansøgerens navn til de iranske myndigheder, hvorfor ansøgeren er sikker på, at han vil blive slået ihjel ved en tilbagevenden til Iran. Ansøgeren har under nævnsmødet [i] august 2016 endelig henvist til, at han på et tidspunkt før […] april 2016 i forbindelse med et møde i Center Sandholm blev eksponeret for de iranske myndigheder, idet ansøgeren og nogle andre iranere af politiet fik at vide, at de skulle tale med en iransk delegation, og at de ville blive frihedsberøvet, hvis de nægtede. Ansøgeren var under samtalen alene med repræsentanten for det iranske regime, som han fortalte sin historie til. Formålet med mødet var at vurdere, om ansøgeren kunne sendes tilbage til Iran, hvilket ansøgeren afviste med henvisning til sine politiske aktiviteter. Ansøgeren var af den opfattelse, at repræsentanten sad med ansøgerens asylsag i hænderne under samtalen. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er kurder, og at hans familie flygtede til Irak, da ansøgeren var dreng på grund af faderens aktiviteter som peshmerga. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgerens fader blev dræbt af de iranske myndigheder på et tidspunkt i 2006. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han selv – på grund af egne aktiviteter i Iran - er kommet i de iranske myndigheders søgelys, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom fremstår udetaljeret og med diverse divergenser, som ansøgeren ikke under nævnsmødet kunne redegøre for. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om [A] og de episoder, der i den forbindelse førte til, at ansøgeren måtte flygte, ikke er understøttet af baggrundsoplysningerne om, hvornår [A] blev anholdt, og hvorvidt han undervejs i forløbet var løsladt mod kaution. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring, der er understøttet af diverse politirapporter om mødet med en iransk delegation til grund. Det lægges således til grund, at han i 2016 i forbindelse med en udrejsekontrol deltog i et møde med to myndighedspersoner fra Iran. Det lægges videre til grund, at de iranske myndigheder under dette møde blev bekendt med ansøgerens identitet, ligesom han under mødet omtalte sine politiske holdninger mod regimet og myndighedernes drab på hans far, der havde været modstander af regimet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at de iranske myndigheder under mødet måtte mistænke, at ansøgeren var en afvist asylansøger, som var modstander af regimet. Når ansøgerens udtalelser over for den iranske delegation sammenholdes med hans forklaring om, at familien kæmper for den kurdiske sag og myndighedernes drab på hans far, der var peshmerga, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er kommet i et asylbegrundende modsætningsforhold til de iranske myndigheder, og at han derfor risikerer forfølgelse ved en genindrejse i Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/174 LMD
