Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan (Ahl-e Haqq) af trosretning fra […] Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, fordi han har udført politiske aktiviteter for partiet Komala. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han siden [primo] 2012 har været medlem af Komala. Han har fungeret som et hemmeligt medlem af Komala og har i den forbindelse udført propagandaaktiviteter og videregivet oplysninger omkring begivenheder i sit hjemområde til en kontaktperson i partiet. En dag, da han sammen med en kammerat var i færd med at skrive slagord på en gademur, blev han grebet på fersk gerning. Ansøgeren nåede at flygte, hvorefter han skjulte sig hos et familiemedlem. Dette familiemedlem har fortalt ham, at politiet siden opsøgte familiemedlemmets bopæl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter i Iran til grund, idet ansøgeren har forklaret udbyggende, ligesom dele af ansøgerens forklaring forekommer mindre sandsynlig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sine påståede aktiviteter for partiet Komala. Til oplysnings- og motivsamtalen [primo] 2016 har ansøgeren forklaret, at han udførte to opgaver for Komala partiet; han sendte nyheder til et medlem af partiet, og han havde skrevet ”længe leve Komala” på en mur. Under den efterfølgende gennemgang af referatet for samtalen bemærkede ansøgeren om sine aktiviteter, at han havde lavet graffiti for partiet Komala et par gange om året og havde meldt nyheder til partiet, når der var noget. Til asylsamtalen [i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret nærmere om, at han derudover uddelte løbesedler for partiet. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke er fremkommet med en rimelig forklaring på, hvorfor han ikke har forklaret om uddeling af løbesedler til oplysnings- og motivsamtalen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren skulle have et klæde over hovedet, da han blev ført ind i partiets base […], for at ansøgeren ikke skulle blive genkendt, men havde huller til øjnene, så han som udefrakommende ikke-medlem var i stand til at identificere både personer og dele af lejren. Ved vurderingen af, om ansøgeren har udført politiske aktiviteter i Iran, har Flygtningenævnet endvidere inddraget ansøgerens politiske aktiviteter i Danmark. Nævnet har således lagt vægt på, at ansøgeren ikke selv har opsøgt partiet, at han udelukkende har haft en begrænset tilknytning til Komala-partiet i Danmark, og at han tog afstand til partiet i sommeren 2016 og ikke længere ville udføre politiske aktiviteter for partiet. Forinden da havde ansøgeren alene deltaget i ét møde for Komala-partiet. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren efter Udlændingestyrelsens afslag igen er blevet tilknyttet partiet. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det betydning, at ansøgerens familie ikke har været udsat for repressalier fra de iranske myndigheder, og at ansøgerens bror, der ligeledes har søgt asyl i Danmark, er rejst frivilligt tilbage til Iran. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har Flygtningenævnet tillige inddraget den omstændighed, at ansøgerens forklaring indeholder en lang række mindre divergenser og modstridende oplysninger, der dog ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring om sine politiske aktiviteter i Iran som konstrueret og utroværdig. Flygtningenævnet finder endvidere, at der ikke er grundlag for at antage, at han i forbindelse med sine politiske aktiviteter i Danmark er blevet profileret som politisk modstander i forhold til de iranske myndigheder. Nævnet har herved lagt vægt på karakteren og omfanget af ansøgerens aktiviteter. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har lavet enkelte partipolitiske opslag på sin Facebook-profil. Flygtningenævnet bemærker herved, at opslagene kun er synlige for ansøgerens Facebook-venner og dermed ikke er offentligt tilgængelige. Derudover har ansøgeren anvendt en anden stavemåde af sit efternavn på den angivne Facebook-profil. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2017/171/ceb
