Nævnet meddelte i maj 2017 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et medfølgende barn fra Iran. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk perser og muslim fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hun og ægtefællen vil blive udsat for forfølgelse eller overgreb, såfremt de lever åbent omkring deres konvertering fra islam til kristendommen, som de ønsker. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun begyndte at komme i Frikirken i [A] i [slutningen af vinteren] 2015. Kristendommen giver hende ro. Ansøgeren går til gudstjeneste hver søndag i Frikirken i [A], og modtager undervisning i kristendommen hver uge. Ansøgeren blev døbt [i foråret] 2015. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren, der blev døbt [i foråret] 2015, nu gennem en længere periode har deltaget i kirkelige handlinger og undervisning i kristendommen, ligesom hun har udøvet kristne aktiviteter i øvrigt. Hun har endvidere udvist betydeligt kendskab til den kristne tro og har forklaret overbevisende herom. Flygtningenævnet lægger derfor efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold, herunder hendes fremtræden for nævnet, til grund, at ansøgeren reelt er konverteret til kristendommen. Når der henses til de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for kristne konvertitter i hjemlandet, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og et medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2017/168/SLH
