Nævnet meddelte i maj 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra [X], Iran. Ansøgeren har udført politiske aktiviteter for KDPI fra 2009 og frem til sin udrejse af Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet og henrettet af de iranske myndigheder, idet han har udført politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han siden 2009 og frem til udrejsen af Iran i september har udført politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren blev aktiv for partiet, da han lærte [A] at kende i 2009 via Facebook. Ansøgeren skulle fungere som meddeler for [A], idet han skulle rapportere om forholdene i [X] ved at tage billeder af bygninger, såsom politistationer og gader. Derudover skulle ansøgeren tage billeder og filme i forbindelse med demonstrationer i [X]. Ansøgeren sendte materialet til [A] via Facebook, hvorefter han slettede indholdet fra sit kamera. Han gemte de vigtigste billeder og videoer på en harddisk. [I foråret] 2015 deltog ansøgeren i en demonstration ved hotel [B] i [X]. Han blev under demonstrationen pågrebet af to personer, hvoraf den ene var en politibetjent i uniform og den anden var en person klædt i civilt tøj. De forsøgte at anholde ansøgeren, men de omkringværende demonstranter kom ham til undsætning ved, at de gik til angreb på de to personer, hvilket gav ansøgeren mulighed for at flygte fra demonstrationen, hvorefter han søgte tilflugt hos en ven. Næste morgen fik han oplyst af sin mor, at politiet havde været på bopælen og spørge efter ansøgeren. De ransagede ansøgerens værelse, hvor de fandt et kurdisk flag, et billede af en tidligere leder af KDPI samt harddisken med billeder og videoer. Ansøgeren tog herefter ophold hos sin onkels ven i fire til fem måneder, inden han udrejste af Iran [i efteråret] 2015. Ansøgeren har efter sin indrejse i Danmark deltaget i møder og demonstrationer vedrørende KDPI, som har været filmet og vist i kurdisk tv. Dernæst har han oplyst om sine aktiviteter på Facebook og Instagram. Flygtningenævnet kan efter de foreliggende oplysninger lægge til grund, at ansøgeren i Iran har haft yderst begrænsede aktiviteter for KDPI i form af fremsendelse af billeder og reportager om begivenheder i hjembyen til [A], og at disse aktiviteter ikke var kommet til myndighedernes kendskab på tidspunktet for udrejsen. Det skal særligt bemærkes, at nævnet ikke kan lægge til grund, at myndighederne skulle have været i stand til at identificere ansøgeren, således at man allerede den følgende morgen var i stand til at foretage ransagning på bopælen. Hertil kommer, at ansøgeren var i stand til at opholde sig i hjemlandet i yderligere fire til fem måneder, inden udrejsen fandt sted. Når der videre henses til oplysningerne om ansøgerens aktiviteter i Danmark, og oplysningerne i baggrundsmaterialet om de iranske myndigheders overvågning af regimekritiske aktiviteter i udlandet, sammenholdt med, at ansøgeren kommer fra [X], som er kendt for at have mange tilhængere af kurdiske partier, kan det ikke med fornøden sikkerhed afvises, at myndighederne på nuværende tidspunkt er bekendt med, at ansøgeren er aktivt medlem af KDPI i Danmark og har deltaget i aktiviteter for partiet. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2017/166/SLH
