Nævnet meddelte i april 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, fordi hans far har været aktiv for KDPI. Til støtte herfor har ansøgeren henvist til, at hans far omkring år 1979 forlod Iran og tog ophold i KRI, idet han var eftersøgt af de iranske myndigheder. Ansøgeren er født i Al-Tash-lejren i Irak, og i 2003 eller 2004 flyttede han til Barika-lejren i Irak, hvor hans forældre og søskende fortsat er bosiddende. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive straffet for i sommeren 2015 at være udrejst illegalt. Til støtte herfor har ansøgeren henvist til, at han i foråret 2015 forsøgte at forlade Irak, men blev tilbageholdt ved en grænsepost i en grænseby i Erbil-provinsen. Han blev anholdt og anklaget for at være tilhænger af ISIL, fordi han ikke kunne fremvise nogen identifikationsdokumenter. Han blev dog senere løsladt mod betaling af kaution og på betingelse af, at han ikke ville nærme sig Erbil-provinsen igen. Flygtningenævnet kan ikke afvise, at ansøgerens far er et aktivt medlem af KDPI, og at ansøgerens far og onkel har været peshmergaer for KDPI, og at de som sådanne har deltaget i væbnede aktioner rettet i mod det iranske styre. Det bemærkes herved, at Udlændingestyrelsen i en afgørelse [fra] 2011 fastslog, at ansøgerens bror isoleret set var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Asylmotivet var i brorens sag det samme som i ansøgerens sag. Nævnet kan efter ansøgerens forklaring for nævnet og de oplysninger, der er fremkommet ved nævnsbehandlingen, ikke lægge til grund, at ansøgerens mor har opnået irakisk statsborgerskab. Det kan derfor heller ikke lægges til grund, at ansøgeren vil kunne opnå irakisk statsborgerskab. Uanset ansøgeren ikke selv har haft politiske aktiviteter, finder Flygtningenævnet således ikke, at der kan bortses fra, at ansøgeren ved en eventuel indrejse i Iran risikerer at blive identificeret som værende ud af en politisk aktiv familie. Under hensyn hertil og til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Landinfos respons af 15. februar 2017 ”Iran: Økt kurdisk militæraktivitet i Iran”, hvoraf fremgår blandt andet, at iranske sikkerhedsstyrker har gennemført omfattende arrestationer i kølvandet af en militær optrapning i grænseområdet mellem Iran og Nordirak, hvor blandt andet KDPI har genoptaget den væbnede modstandskamp, har ansøgeren sandsynliggjort, at han ved indrejse i Iran risikerer at blive identificeret som kurdisk modstander af det iranske regime. Flygtningenævnet lægger herved tillige vægt på, at ansøgeren ikke taler farsi og ikke er i besiddelse af iranske identifikationspapirer af nogen art, ligesom han ikke har familie eller bekendte i Iran. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse i Iran og meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2017/158/ceb
