Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og er ateist fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder eller blive tvangshvervet til militæret, fordi han har hjulpet sin far illegalt over grænsen fra Iran til Tyrkiet. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er ateist. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans far blev skudt i ryggen af ukendte personer og af ukendte årsager. Dagen efter ansøgerens far blev skudt, tog ansøgeren med sin familie til hospitalet for at besøge sin far. Ansøgerens fars hænder var bundet til sengen, og der var to personer i militæruniform til stede. Ansøgerens far var tilbageholdt og indlagt på hospitalet i nogle dage, hvorefter han blev løsladt mod kaution. Faren blev efterfølgende idømt fængsel i 1 år. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hans far har konflikter med de iranske myndigheder, og at ansøgeren har hjulpet sin far illegalt over grænsen til Tyrkiet, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende på centrale punkter. Ansøgeren har således forklaret divergerende om bl.a., hvor lang tid hans far var indlagt og om de iranske myndigheders kontakt med ansøgerens familie. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at hans far var indlagt 3-4 dage og til asylsamtalen i [efteråret] 2016, at han var indlagt 5-10 dage. I asylskemaet har ansøgeren skrevet, at der nogle dage efter, at hans far var blevet udskrevet fra hospitalet, kom der et brev til deres bopæl om, at faren havde fået en dom på 1 års fængsel. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at bopælen blev opsøgt nogle måneder efter, at hans far blev udskrevet fra hospitalet, og at der nogle dage herefter kom en arrestordre, hvoraf det fremgik, at faren var idømt 1 års fængsel. Til asylsamtalen oplyste ansøgeren i første omgang, at der ikke ham bekendt var sket noget mellem ansøgerens familie og de iranske myndigheder fra faren blev udskrevet fra hospitalet og frem til hans og farens udrejse fra Iran. Både ved den seneste samtale i Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet har ansøgeren desuden på flere punkter svaret afglidende og ændret forklaring. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det en vis vægt, at ansøgerens mor og mindre søskende udrejste legalt fra Iran til Tyrkiet. Det forhold, at ansøgeren ikke har aftjent værnepligt og har oprettet en facebook-profil, der indeholder regime- og islamkritiske samt ateistiske billeder og tekster, kan ikke i sig selv føre til, at ansøgeren anses for at være i risiko for overgreb ved en tilbagevenden til Iran, og det samme gælder det forhold, at ansøgeren angiveligt nu er ateist. Det kan på den anførte baggrund ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen eller, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtnin-genævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2017/147/DMO
