Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yaresan fra Sarpole Zahab, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af de iranske myndigheder, idet han er yaresan troende. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han er født yaresan. Da han var omkring 13 år gammel, begyndte han at afholde religiøse ceremonier omkring tre til fire gange årligt. [I sommeren] 2015 afholdt ansøgeren Nazri-mindehøjtideligheden på sin families bopæl i Sarpole Zahab. Under ceremonien var der en religiøs leder samt 30 yaresan-troende gæster til stede. De ofrede lam og bad bønner, hvorefter den religiøse leder og ansøgerens ven, [A], holdt tale. Dagen efter blev [A] anholdt af den iranske efterretningstjeneste. Tidligt om morgenen den følgende dag ankom seks civilklædte agenter fra efterretningstjenesten til ansøgerens bopæl for at anholde ham. Da ansøgeren ikke var hjemme, blev hans far anholdt i stedet. Samme dag ringede ansøgerens bror og fortalte om efterretningstjenestens besøg på bopælen. Herefter skjulte ansøgeren sig i skovene i Dalaho-bjergene i to til tre måneder, indtil han udrejste af landet. Ansøgerens far var tilbageholdt i 48 timer. Flygtningenævnet kan ikke afvise ansøgerens forklaring om, at han har afholdt en religiøs ceremoni blandt andet med den følge, at hans far blev tilbageholdt af de iranske myndigheder. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er udsat for forfølgelse som følge af ceremonien, til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ceremonien fandt sted i ansøgerens fars hus, hvor ansøgeren boede sammen med blandt andet sin far og flere voksne brødre, og at ansøgerens far betingelsesløst blev frigivet efter at have været tilbageholdt i en kortere periode. På denne baggrund lægger Flygtningenævnet til grund, at der er tale om en enkeltstående og afsluttet begivenhed, der ikke vil få yderligere konsekvenser for ansøgeren. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/146/mvln
