Nævnet meddelte i april 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran.. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim. Han er iransk statsborger, men er født og opvokset i Al Tash-lejren, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet af myndighederne, idet hans far, som også er i Irak, har været peshmerga før ansøgerens fødsel. Ansøgeren har aldrig været i Iran. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans familie forud for ansøgerens fødsel var nødsaget til at flygte fra Iran til Irak som følge af ansøgerens fars aktiviteter som peshmerga. Ansøgeren har ikke yderligere kendskab til sin fars aktiviteter for KDP-I. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens far har været peshmerga i Iran og Irak frem til ansøgerens fødsel, ligesom ansøgerens far stadig deltager i møder og aktiviteter for KDP-I. Det lægges videre til grund, at ansøgerens far i Barika lejren har arbejdet for FN, og at han derved er blevet profileret i og uden for lejren. Flygtningenævnet har ved troværdighedsvurderingen blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet en konsistent og troværdig forklaring, og at han under nævnsbehandlingen fremtrådte troværdig og sikker i sin besvarelse af nævnets spørgsmål, ligesom han var i stand til at forklare sammenhængende om de nye oplysninger, som han efter Udlændingestyrelsens afslag har modtaget om sin fars aktiviteter. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerens nye oplysninger om faderens aktiviteter er understøttet af oplysninger i sagen fra UNHCR. Uanset at ansøgeren ikke selv er medlem af KDP-I, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i nærliggende risiko for at blive identificeret som kurdisk modstander af det iranske regime og herefter vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse. I vurderingen heraf indgår, at ansøgeren ikke taler hverken farsi eller dari og ikke er i besiddelse af nogen form for identifikationspapirer bortset fra UNHCR papirer fra Irak. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/143/ADP
