Nævnet meddelte i april 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran.. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim. Han er iransk statsborger, men er født og opvokset i Al Tash-lejren, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet eller henrettet af myndighederne, idet hans far, som også er i Irak, er aktiv for og medlem af KDPI. Ansøgeren har aldrig været i Iran. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far i 1979 flygtede med sin familie fra Iran til Irak, da hans landsby blev forbundet med at støtte og skjule peshmerga-krigere. Klagerens farfar blev dræbt af myndighederne samme nat som flugten fandt sted. Klagerens far har været aktiv for og medlem af KDPI i Al Tash-lejren fra omkring 1980-2005. Ansøgerens far er fortsat aktiv for KDPI. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens farfar, far og farbrødre er medlemmer af KDPI, og at de i et vist omfang har været og for så vidt angår faderen og farbrødrene fortsat er aktive for KDPI. Ansøgerens farfar og farbrødre har været aktive som pershmergaer i Iran forud for familiens udrejse, mens ansøgerens far, der er ca. 15 år yngre end sine brødre, først blev aktiv for KDPI i Irak. Flygtningenævnet har ved troværdighedsvurderingen blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet en konsistent og troværdig forklaring, og at han under nævnsbehandlingen fremtrådte troværdig og sikker i sin besvarelse af nævnets spørgsmål. Uanset at ansøgeren ikke selv er medlem af KDPI, og uanset at han alene har deltaget i fester afholdt af KDPI uden at være egentlig politisk aktiv, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i nærliggende risiko for at blive identificeret som kurdisk modstander af det iranske regime og herefter vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse. I vurderingen heraf indgår, at ansøgeren ikke taler farsi og ikke er i besiddelse af nogen form for identifikationspapirer bortset fra UNHCR papirer fra Al Tash og Barika lejrene. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/142/ADP
