Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har været aktiv for Det Demokratiske Unionsparti siden 2006. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, idet han har været politisk aktiv for Det Demokratiske Unionsparti. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han i 2006 blev bekendt med Det Demokratiske Unionsparti igennem sin fætter [A]. Ansøgeren blev medlem af partiet. Ansøgeren fik til opgave at hjælpe folk fra partiet over grænsen mellem Iran og Irak, idet han kendte området godt. Ansøgeren udførte opgaven i halvandet til to år. På et tidspunkt måtte [A] flygte ud af Iran. [I efteråret] 2008 blev ansøgeren anholdt på sin bopæl. Ansøgeren blev ført til et for ansøgeren ukendt sted, hvor han blev tilbageholdt i et lille rum i tre dage. Ansøgeren blev herefter afhørt om [A]. Ansøgeren blev udsat for fysiske overgreb flere gange under tilbageholdelsen. De personer, der havde tilbageholdt ansøgeren, ville have ham til at tilstå, at han havde hjulpet [A]. Ansøgeren ville dog ikke tilstå. [I efteråret] 2008 vågnede ansøgeren op på et hospital. Ansøgeren var svækket som følge af de overgreb, som han var blevet udsat for. Ansøgeren var efterfølgende sengeliggende i otte måneder. Ansøgeren begyndte herefter at arbejde i sin fars bageri. Ansøgeren havde ikke kontakt til [A] i halvandet år. En dag ringede [A] til ansøgeren og fortalte, at et partimedlem ville kontakte ham. To til tre dage senere blev ansøgeren ringet op af en person, der opfordrede ham til at genoptage sin gamle aktivitet for partiet. I forbindelse hermed blev ansøgerens opgave ændret, således at han nu skulle modtage politisk materiale og uddele dette. Ansøgeren hjalp dog fortsat personer med at krydse grænsen mellem Iran og Irak. Ansøgeren fortsatte med denne aktivitet frem til 2015. [I sommeren] 2015 blev ansøgeren ringet op af en slægtning ved navn [B]. [B] arbejdede for militsen Basij, som støtter den iranske revolutionsgarde. [B] fortalte ansøgeren, at der var blevet afsagt en dom, hvoraf det fremgik, at ansøgeren skulle henrettes ved skydning. Ansøgeren befandt sig ikke på sin bopæl, da han modtog opkaldet. Ansøgeren udrejste herefter af Iran. Som et yderligere asylmotiv har ansøgeren henvist til, at han er konverteret til kristendommen i Danmark. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han i næsten et år har gået i kirke om søndagen, at han har modtaget undervisning om kristendommen som dåbsforberedelse, og at han [i starten af] 2017, er blevet døbt. Ansøgeren har fremlagt dokumentation herfor i form af erklæringer fra kirken og fotos. Ansøgeren har videre i hvert fald fra omkring [efteråret] 2016 på en åben Facebook-profil lagt fotos med tekst med et kristent indhold. Vedrørende ansøgerens politiske asylmotiv kan Flygtningenævnet i det væsentlige ikke lægge ansøgerens forklaring om dette asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har haft problemer med at oplyser om flere detaljer, men at han ikke har lægeligt dokumenteret, at han skulle have hukommelsesproblemer, der kan forklare dette. Ansøgeren har heller ikke dokumenteret at være egentligt medlem af [partiet], og ansøgeren har ikke demonstreret et særligt kendskab til dette parti. Flygtningenævnet har især lagt vægt på, at det fremstår som utroværdigt, at ansøgeren efter den voldsomme tortur i 2008, samt at han havde en formodning om, at han var overvåget, har valgt at genoptage sine politiske aktiviteter med den risiko, som dette indebar. Vedrørende konvertering: Ansøgeren har efter Udlændingestyrelsens afslag lagt opslag med kristent indhold på sin åbne Facebook-profil, og han er blevet døbt få dage før nævnsmødet. Ansøgeren har demonstreret, at han har faktuelt kendskab til kristendommen, men ved spørgsmål om det essentielle i den kristne forkyndelse har han svaret afglidende og først efter flere spørgsmål om samme emne svaret faktuelt korrekt. Ansøgeren har ikke svaret konkret på, hvordan han praktiserer sin tro, eller hvad der er vigtigt for ham i kristendommen. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har sandsynliggjort, at han personligt og af hjertet som følge af en indre overbevisning er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil have et uomgængeligt behov for at praktisere den kristne tro. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han vil risikere forfølgelse i Iran som følge af konvertering til kristendommen. Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for at udsætte sagen med henblik på undersøgelse af ansøgerens psykiske tilstand. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/14/JEA
