Nævnet meddelte i april 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [en navngiven landsby], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han sympatiserer med KDPI, har deltaget i partiets fester og fejringer, ligesom han har støttet partisk økonomisk. Ansøgeren flygtede fra Iran til Irak i 1979, da han var fire år gammel. Ansøgeren boede herefter omkring 19 år i Al-Tash-lejren ved Ramadi, inden han vendte tilbage til Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet og henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har udført politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i en periode på to år fragtede politisk materiale på USB-stik fra Irak til Iran. En dag, da ansøgeren fragtede varer og USB-stik til Iran, blev han og 150-160 andre personer stoppet af iranske soldater. Ansøgeren forsøgte at gemme sig, men han blev opdaget af en soldat. Ansøgeren sagde, at han ikke fragtede varer og fik derfor lov til at gå. Ansøgeren stak af og efterlod sine dyr og sin last. Efterfølgende opholdt ansøgeren sig hos sin svoger i Irak. Her fik ansøgeren at vide, at hans bopæl var blevet opsøgt af efterretningstjenesten, som ransagede bopælen samt ansøgerens bil. Efterretningstjenesten tog også ansøgerens sønner med, og de var tilbageholdt i fem dage. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, der er analfabet, har afgivet en detaljeret og sammenhængende forklaring, der fremstår selvoplevet. På grundlag af ansøgerens forklaring lægger Flygtningenævnet således til grund, at ansøgeren er født i Iran og at han sammen med sine forældre og søskende i 1979 flygtede til Irak, hvor ansøgeren er vokset op i Al-Tash lejren. Ansøgerens familie havde, mens de opholdt sig i Irak, en vis tilknytning til KDPI. Omkring 1998 flyttede familien tilbage til Iran, hvor de under nogle vanskeligheder etablerede sig. Ansøgeren var ikke politisk aktiv. Ansøgeren ernærede sig ved at arbejde i Irak og ved at smugle varer mellem Iran og Irak. På grundlag af ansøgerens forklaring lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren svoger, [A], der er aktiv i KDPI, i 2013 overtalte ansøgeren til at smugle informationsmateriale, der hovedsageligt var lagret på USB-stik, til Iran. Flygtningenævnet finder ikke, at det kan antages, at det iranske militærs aktion mod smuglerne i sommeren 2015 var rettet mod ansøgeren, men nævnet finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at det i forbindelse med militærets undersøgelse smuglernes last blev afsløret, at ansøgeren var i færd med at smugle USB-stik med KDPI materiale ind i Iran, og at dette ledte til, at efterretningstjenesten samme dag eftersøgte ansøgeren på bopælen i Iran, og at ansøgerens to voksne sønner efterfølgende blev tilbageholdt af efterretningstjenesten. Flygtningenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2017/138/CHHA
