Nævnet meddelte i april 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive forfulgt eller udsat for overgreb, idet han har kritiseret islam og det iranske regime. Ansøgeren har ved to lejligheder deltaget i diskussioner om islam på sit universitet. Den første diskussion fandt sted [i foråret] 2015. Under diskussionen sammenlignede en af ansøgerens medstuderende yarsan og ISIL, hvorefter ansøgeren forsvarede yarsan som en fredelig religion. Ansøgeren udtalte endvidere, at islam er en voldelig og aggressiv religion. Senere samme dag fik ansøgeren af en repræsentant fra Herasat, en lokal sikkerhedstjeneste på universitetet at vide, at han ikke skulle tale om dette emne. Under en tilsvarende studenterdiskussion på universitetet [senere i foråret] 2015 blev ISIL igen sammenlignet med yarsan af en medstuderende. Ansøgeren udtalte, at han ikke ville forsvare og respektere en religion som islam, der slog andre mennesker ihjel. Han fremkom med kritiske bemærkninger om såvel den form for islam, der praktiseres i Iran som det iranske regime. Senere samme dag blev ansøgeren igen ført til Herasats kontor, hvor chefen og souschefen var til stede. De fremviste en telefonisk videooptagelse af studenternes diskussion fra tidligere på dagen. Ansøgeren fik at vide, at han havde krænket præstestyret og islam og hørte, at chefen telefonisk kontaktede efterretningstjenesten. Ansøgeren hørte herunder, at chefen i telefonen anførte, at de havde en særlig sag med beviser. Chefen præciserede, at de havde en optagelse og bad efterretningstjenesten om at komme hurtigt. Ansøgeren blev meget bange og skubbede souschefen væk fra døren og flygtede ud af universitetet. En af hans venner var ved at forlade universitetet i bil, hvorfor ansøgeren steg ind i bilen og fik vennen til at køre ham derfra. Ansøgeren overnattede efterfølgende hos sin onkel i [byen K] og udrejste dagen efter illegalt til Tyrkiet. Efter ansøgerens udrejse af landet er hans forældre ved tre lejligheder i sommeren 2016 blevet opsøgt af efterretningstjenesten. Den første gang afleverede efterretningstjenesten et dokument til forældrene, hvoraf fremgik, at ansøgeren var blevet ekskluderet fra universitetet på grund af en disciplinærsag, hvor der var beviser. Under de næste to henvendelser ransagede efterretningstjenesten bopælen og spurgte efter ansøgeren. Universitetet havde på et tidligere tidspunkt, mens ansøgeren var i Tyrkiet, spurgt til ansøgeren. Et flertal i Flygtningenævnet finder at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund og har herved lagt vægt på, at ansøgeren i det væsentlige har forklaret konsistent og sikkert om konflikten med den lokale sikkerhedstjeneste på universitetet og efterretningstjenestens senere henvendelser og ransagninger på bopælen. Herefter, og efter en samlet vurdering af konflikten og baggrundsoplysningerne om forholdene i Iran, finder flertallet, at ansøgeren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran er i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse fra de iranske myndigheder, der er omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2017/137/MKT
