Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [A], Irak. Ansøgeren har sympatiseret med Kurdistans Demokratiske Parti i Iran siden [efteråret] 2014. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til hjemlandet frygter, at de iranske myndigheder vil fængsle, torturere eller slå ansøgeren ihjel, idet han har udført politiske aktiviteter for KDPI. Ansøgeren har endvidere henvist til, at de iranske myndigheder har diskrimineret ham, idet han er kurder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i starten af 2014 begyndte at hente får fra Irak med sin ven Edris Ahmadi. Ansøgeren opdagede, at Edris propaganderede for KDPI, og i midten af oktober 2014 medbragte Edris sammen med ansøgeren for første gang en rygsæk med løbesedler fra Irak til Iran. Ansøgeren og Edris hentede og uddelte løbesedlerne sammen fire gange frem til [sommeren] 2015. Ansøgeren opbevarede løbesedlerne i familiens hytte, som ligger en til halvanden kilometer fra ansøgerens hus i landsbyen [B]. [Sommeren] 2015 ringede ansøgerens farbror for at fortælle, at der var betjente ved ansøgerens hus, der spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren tog til Kermanshah, hvor han opholdte sig, til han udrejste af Iran. Ansøgerens far og bror blev samme dag tilbageholdt henholdsvis i fire og ti dage. Ansøgerens hustru blev tilbageholdt og afhørt en dag. Ansøgerens familie har efterfølgende modtaget to indkaldelser til retten, en afgørelse fra retten samt en indkaldelse fra efterretningstjenesten. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sin konflikt med myndighederne i Iran i anledning af hans bistand til KDPI forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Indledningsvist forekommer det mindre troværdigt, at ansøgeren, der efter sin forklaring til asylsamtalen begyndte at interessere sig for kurdernes kamp mod det iranske styre omkring 2011/2012, da han oplevede diskrimination i skolen, og besluttede sig for at støtte et kurdisk parti, først blev aktiv i [efteråret] 2014 og på relativ tilfældig vis. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har forklaret afglidende, detaljeret og utroværdigt om de nærmere omstændigheder ved uddelingen af løbesedlerne og indholdet af disse. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens oplysninger om, hvordan myndighederne skulle være blevet bekendt med hans aktiviteter, herunder hvordan han blev afsløret, alene er baseret på ubegrundede formodninger, og at ansøgerens oplysninger om myndighedernes reaktion på afsløringen alene er baseret på andenhåndsoplysninger. Det forekommer hertil påfaldende, at ansøgerens farbror skulle have fået kendskab til, at agenter fra efterretningstjenesten midt om natten kom til ansøgerens bopæl og spurgte ansøgerens far, hvor ansøgeren var, og herefter kunne ringe og advare ansøgeren, ligesom det forekommer påfaldende, at ansøgeren ikke spurgte farbroren om de nærmere omstændigheder ved agenternes henvendelse på bopælen. Flygtningenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i individuel og konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De af ansøgeren fremlagte tilsigelser til retten og efterretningstjenesten samt en domstolsafgørelse kan ikke føre til et andet resultat, hvorved bemærkes dels, at de er fremkommet på et sent tidspunkt under sagen og dels, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at der i Iran er en forholdsvis høj forekomst af dokumentforfalskninger, og at alle rets- og myndighedsdokumenter kan fremskaffes eller produceres til brug for ulovlige formål, ligesom de kan forfalskes. Det forhold, at ansøgeren er kurder og er udrejst illegalt af Iran kan ikke i sig selv føre til, at han får beskyttelsesstatus i Danmark. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2017/133/CHA
