Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan af trosretning fra Kanahar, Kermanshah regionen, Iran. Ansøgeren har deltaget i demonstrationer og orienteringsmøder mod regimet. Ansøgeren er ikke medlem af et politisk parti, men har engageret sig i yari-troendes rettigheder. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at han vil blive slået ihjel af de iranske myndigheder, idet ansøgeren har deltaget i demonstrationer og orienteringsmøder om yariernes rettigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i [sommeren] 2013 var til en begravelsesceremoni, som udviklede sig til en demonstration. Under ceremonien kom ansøgeren i kontakt med flere lokale religiøse ledere fra yarsan trosretningen samt universitetsstuderende. Efterfølgende deltog og arrangerede ansøgeren i fem orienteringsmøder i 2014. Orienteringsmøderne omhandlede regimets undertrykkelse af yari-troende. I slutningen af 2014 blev ansøgeren opsøgt af efterretningstjenesten på sin bopæl. Det lykkedes ansøgerens fætter at advare ansøgeren, hvorefter han flygtede op i bjergene og gemte sig i nogle timer, hvorefter han returnerede til bopælen. Ansøgeren rejste efterfølgende til Saveh og boede der i seks måneder. I [efteråret] 2015 oplyste ansøgerens mor ansøgeren om, at efterretningstjenesten havde opsøgt hjemmet i [foråret] 2015, hvorefter han udrejste. Flygtningenævnet kan lægge dele af ansøgerens forklaring til grund, herunder at han har deltaget i en mindehøjtidelighed for yarsan-troende Hamid Taherian i [sommeren] 2013 og et halvdagsmøde en måned senere foran amtsbygningen, samt at han har deltaget i nogle orienteringsmøder rundt om i regionen. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren er kommet i de iranske myndigheders søgelys som følge af disse aktiviteter. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens aktiviteter har været af et således begrænset omfang, at det ikke har profileret ham i forhold til de iranske myndigheder. Dette understøttes af, at der efter det oplyste gik måneder, fra ansøgeren ophørte med at deltage i informationsmøderne, til myndighederne opsøgte hans bopæl, og at han efterfølgende kunne opholde sig i Saveh i seks måneder og herunder investere i en virksomhed og arbejde som revisor. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det vægt, at ansøgeren først flygtede, da hans mor fortalte ham, at grænsen til Europa var åben, og at det var efter morens og brorens ønske, at han udrejste samt, at ansøgerens familie ikke er blevet opsøgt af myndighederne siden [vinteren] 2016. Nævnet bemærker, at den omstændighed, at ansøgeren tilhører yari, ikke i sig selv kan føre til, at ansøgeren har ret til beskyttelse i Danmark. Nævnet finder heller ikke, at det forhold, at han er udrejst illegalt af Iran, i sig selv kan føre til asyl. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller risikere overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2017/132/CHA
