Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, da ansøgeren er kurder og født i Irak. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, idet ansøgeren i Danmark er blevet kristen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han udrejste af Iran for at få en bedre fremtid. Ansøgeren har videre oplyst, at forholdene for kurdere ikke var gode. I [foråret] 2016 begyndte ansøgeren at interessere sig for kristendommen. Ansøgeren blev introduceret til kristendommen af sin ven [A], der også er asylansøger. Hooman sagde, at ansøgeren skulle glemme alt om Iran og islam. Ansøgeren begyndte herefter at gå i kirke hver søndag og besluttede at blive kristen. Ansøgeren ansås sig selv som kristen, da han blev døbt i Thisted. Inden sin dåb, havde ansøgeren deltaget i dåbsforberedelse. Ansøgeren deltog videre i et tredageskursus, hvor der blev holdt foredrag om kristendommen. Endvidere deltog ansøgeren i gudstjenester om søndagen. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er blevet overbevist kristen til grund. Flygtningenævnets flertal bemærker i den forbindelse, at ansøgeren udrejste af Iran uden at være konkret forfulgt, men angiveligt på grund af de vanskelige forhold for kurdere og sunnimuslimer født i Irak, og at han få måneder efter indrejsen i Danmark begyndte at komme i en kirke uden, at han er i stand til at redegøre for baggrunden for dette eller for sine refleksioner vedrørende kristendommen på dette tidspunkt. Ansøgeren har under nævnsmødet om baggrunden for sin konversion og sit liv som kristen henvist til, at det er noget, han føler i sit hjerte. Derudover har ansøgeren svaret afglidende på spørgsmål om sit kristne liv og alene henvist til, at han tidligere har afgivet forklaring til Udlændingestyrelsen herom. Ansøgeren har imidlertid ikke været i stand til at redegøre nærmere for dåbsforløbet eller sine refleksioner i forbindelse med dette eller for, hvad kristendommen betyder for ham ud over, at han i Danmark er blevet mødt med godhed. Ansøgeren har på samme måde ikke været i stand til på en overbevisende måde at redegøre for sin egen kristne overbevisning og for sine kristne refleksioner, ligesom ansøgeren har under asylsagsbehandlingen har demonstreret et meget lille kendskab til kristendommen. Herefter, og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren ikke på en troværdig og overbevisende måde har redegjort for, at hans dåb og deltagelse i gudstjenester mv. er udtryk for en reel religiøs overbevisning, men at dette fremstår som konstrueret til lejligheden. Der er herefter ikke tale om en reel konvertering til kristendommen. De kirkelige udtalelser, der er fremlagt i sagen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er herved lagt vægt på den sammenhæng, som udtalelserne er fremkommet i. Den omstændighed, at ansøgeren kort efter sin dåb slettede sin gamle Facebook profil fra Iran og oprettede en ny åben Facebook-profil, hvor han lægger materiale af kristen karakter, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han med Facebook-profilen har profileret sig over for de iranske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. På denne baggrund finder Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/129/SEL
