Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yaresan fra Sarpol-e Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har sympatiseret med PJAK under partiet Komala, men har ikke udført nogen politiske aktiviteter for partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive straffet med fængsel eller bøde af de iranske myndigheder, da ansøgeren er udrejst illegalt af Iran. Ansøgeren har videre henvist til, at han var været tilbageholdt af de iranske myndigheder én gang, hvor ansøgeren blev udsat for fysiske overgreb. Endvidere har ansøgeren henvist til, at udsat for et voldeligt overgreb fra en kommunalmedarbejder, og at ansøgerens rettigheder herved blev krænket. Endeligt har ansøgeren henvist til, at han har været udsat for voldelige overgreb af sin far. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at den iranske præsident har oplyst, at iranere, der er udrejst ulovligt og rejser hjem efter iransk nytår 2016, vil blive straffet med fængsel og bøde. Videre har ansøgeren oplyst, at han for fire eller fem år siden blev anholdt på en basar. Ansøgeren blev i den forbindelse slået af politiet, så han blødte fra sit øre. Ansøgeren klagede over politiets behandling af ham. Betjenten opsøgte efterfølgende ansøgeren og spurgte om baggrunden for ansøgerens klage. Ansøgerens klage førte ikke noget med sig, og ansøgeren føler, at hans rettigheder blev krænket ved anholdelsen. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han for to til tre år siden var ved at sælge bjergløg uden at have en handelstilladelse. En kommunalmedarbejder fandt ud af dette og slog ansøgeren, til han blev bevidstløs. Ansøgeren vågnede på et hospital og opdagede, at hans penge var væk. Ansøgeren klagede over behandlingen, men han fik ikke medhold i sin klage. Endeligt har ansøgeren oplyst, at han efter sine forældres skilsmisse blev udsat for overgreb af sin far, da faren på ny blev gift. Ansøgerens stedmor ville ikke have ansøgeren og hans søskende i sit hjem. Ansøgerens far var derfor voldelig over for ansøgeren, da han ville have ansøgeren til at forlade hjemmet. Ansøgeren sov i perioder på gaden. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens oprindelige forklaring til grund. Nævnet finder imidlertid ikke, at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv kan føre til konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har påberåbt sig de generelle forhold i Iran, herunder at han ikke har noget sted at bo, og at han er yaresan samt at han har unddraget sig militærtjeneste. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens udbyggende forklaring om, at faderen har mishandlet ham flere gange til grund. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om en udbyggende forklaring, der divergerer fra ansøgerens oprindelige forklaring om forholdet til sin far, ligesom den udbyggende forklaring ikke er underbygget af ansøgerens øvrige oplysninger om forholdet til sin far. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at uanset om ansøgeren har en konflikt af en vis udstrækning med sin far, er der tale om en privatretlig konflikt, som ikke er af en sådan intensitet, at den kan medføre, at ansøgeren meddeles asyl. Flygtningenævnet finder efter indholdet af baggrundsoplysningerne om Iran, herunder om forholdene for yarasani og kurdere, at forholdene for disse ikke er sådanne, at det i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren efter sin egen forklaring herom ikke har uafsluttede konflikter med hverken myndighederne eller private samt, at hans øvrige problemer er af socioøkonomisk karakter, hvilket sidstnævnte ikke er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Det lægges endvidere efter ansøgerens egen forklaring til grund, at han aldrig er blevet indkaldt til militærtjeneste, og at han derfor ikke har en konflikt med myndighederne i den anledning. Den omstændighed, at ansøgeren er udrejst illegalt af Iran, kan heller ikke føre til, at ansøgeren meddeles asyl. Der er herved lagt vægt på baggrundsoplysningerne fra Iran om, at ulovlig udrejse straffes med fængsel i 1-3 år eller bøde. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2017/128/SEL
