Nævnet meddelte i marts 2017 opholdstilladelse K-status til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk perser og tidligere muslim, der har oplyst, at han er konverteret til kristendommen. Han er fra [en by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive dræbt, fordi han er konverteret fra islam til kristendommen. Han har videre henvist til, at han i en alder af omkring 18 år anskaffede sig en halskæde med et kors uden at kende betydningen heraf. Nogle år senere opdagede en lokal politimand, at ansøgeren bar korset. Han forklarede ansøgeren, at korset var et kristent symbol, og han advarede ansøgeren om, at han ville blive fængslet, såfremt han bar korset igen. Herefter begyndte ansøgeren at undersøge kristendommen. Det var umuligt for ham at finde en bibel, men på biblioteket i Mashhad fik han mulighed for at læse den jødiske tora, ligesom han så en spillefilm om Jesus Kristus. Fordi ansøgeren var sikker på, at de delte hans interesse, fortalte han sine brødre [N1] og [N2] om sin interesse for kristendommen. Omkring to-tre måneder før sin udrejse af Iran talte ansøgeren og [N] med deres bror, [Re], der var et meget religiøst menneske. De fortalte ham, at islam ikke var den sande religion, og de bad ham konvertere til kristendommen, hvilket gjorde ham vred. [I efteråret] 2015 udrejste ansøgeren, [N1] og [N2] til Tyrkiet, og [i efteråret] 2015 indrejste de i Danmark. [I foråret] 2016 blev ansøgeren døbt i Danmark. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgeren og hans brødres forklaringer til grund. Ansøgeren og hans brødre er således vokset op i en familie med religiøs splid mellem forældrene. To af brødrene har forklaret om episoder, som i særlig grad har gjort, at de har lagt afstand til islam. Ansøgeren og hans brødre har alle forklaret, at de ikke deltog i bøn, gik i moske eller overholdt ramadanen inden de udrejste af Iran. De har også forklaret, at de, selvom de ved udrejsen havde begrænset kendskab til kristendommen, var interesserede heri, og at de tænkte på at konvertere. Umiddelbart efter indrejsen i Danmark tog de kontakt til kirken, og de blev døbt efter et kort forløb på omkring to og en halv måned. De gik til undervisning tre gange om ugen og deltog også i gudtjenesten om søndagen. Ansøgeren og hans brødre har forklaret om, hvad kristendommen særligt betyder for dem, og de har forklaret om kristendommen. Efter dåben har de fortsat undervisning og deltager fortsat i gudtjeneste om søndagen. De har missioneret i Danmark på den måde, at de har talt med fem til syv andre asylansøgere om kristendom, og at disse efterfølgende er blevet døbt. De ønsker at leve som kristne også efter en eventuel tilbagevenden til Iran, men dette vil ikke være muligt grundet det iranske styre. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, og idet ansøgeren på sammenhængende og troværdig måde har redegjort for sine forhold, at ansøgerens konversion må anses for reel. Ansøgeren må efter de foreliggende baggrundsoplysninger herefter antages at risikere forfølgelse på grund af sin konversion til kristendommen ved en eventuel tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran 2017/126/JOV
