Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og yaristan/Ahl-e-Haq af trosretning fra Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet, tortureret og efterfølgende at blive overdraget til revolutionsgarden, idet han er yaristan af trosretning. Han frygter ydermere at blive fængslet, tortureret og efterfølgende at blive overdraget til revolutionsgarden af basij militsen, fordi han har været en del af basij militsen, men er udrejst og har søgt opholdstilladelse i et andet land uden at give basij besked herom. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive udsat for fysisk vold af bekendte og naboer, som hans mor har lånt penge af til hans rejse. Ansøgeren har endelig som asylmotiv henvist til, at han ikke vil kunne klare sig økonomisk i Iran, fordi han tilhører yaristan troen, og fordi hans far er fængslet. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver forklaret, at han blev nedværdiget og diskrimineret på grund af sin religion. Han blev mobbet af muslimske elever fra sin 10. klasse, og han kom i et slagsmål, hvor en elev trak en kniv. Ansøgerens lærer tilkaldte politiet, som tog ansøgeren, fire andre yaristan troende og to muslimske elever med på politistationen. Ansøgeren blev slået og var tilbageholdt i to døgn. Ved løsladelsen underskrev ansøgeren en erklæring om, at han ikke ville starte ballade igen. Ansøgeren har videre forklaret, at han blev chikaneret af sin chefs ansatte på grund af sin tro, og at han ikke fik udbetalt løn. Ansøgeren har ydermere forklaret, at hans mor lånte penge af bekendte og naboer til ansøgerens rejse, og at pengene skulle have været tilbagebetalt i [efteråret] 2016. Ansøgeren er familiens eneste forsørger, da hans far er i fængsel. Ansøgeren har videre forklaret, at han tilsluttede sig basij militsen, da han var 13 år gammel. Da han var 15 år, deltog han i våben- og skydetræning. Ansøgeren har fået fortalt af sin mor, at basij militsen har ledt efter ham, og at hun har fortalt dem, at ansøgeren er udrejst. Under sin forklaring for Flygtningenævnet har ansøgeren redegjort nærmere for, at han er blevet fængslet af myndighederne i fire tilfælde. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren i sine forklaringer har afgivet divergerende og udbyggende oplysninger om antallet af fængslinger i Iran, om de nærmere omstændigheder ved de enkelte fængslinger og om det tidsrum, der gik fra løsladelsen efter den seneste fængsling og indtil udrejsen af Iran samt om sit tilknytningsforhold til basij militsen, der heller ikke er nævnt i ansøgerens asylansøgningsskema. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaringer om sine konflikter med myndighederne i Iran som følge af hans tilhørsforhold til yarestani-religionen, ikke kan lægges til grund. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at der er risiko for, at han ved tilbagevenden ved Iran vil blive udsat for forfølgelse i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelige eller nedværdigende behandling eller straf i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 2. Den omstændighed, at ansøgeren er etnisk kurder og tilhører yarestani-religionen, kan heller ikke i sig selv føre til, at ansøgeren kan få konventions- eller beskyttelsesstatus i Danmark, idet de generelle forhold i Iran herfor ikke har en sådan karakter, at de falder ind under anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Oplysningerne om omstændighederne i forbindelse med, at ansøgerens mor har lånt penge til ansøgerens rejse til Europa, og det forhold, at ansøgeren har oplyst, at han i Iran vil have svært ved at tjene penge til at forsørge familien og sig selv, indebærer heller ikke, at ansøgeren kan opnå beskyttelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2017/10/SLH
