Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at blive fængslet af det iranske politi og sikkerhedsvæsnet, på baggrund af, at de mistænker ham for at have hjulpet en kurdisk gruppe, hvilket ansøgerens farbror har optaget på film. Ansøgeren frygter yderligere sin farbror, idet ansøgeren skubbede og brækkede sin farbrors ægtefælles ryg, under sin flugt fra familiens hus. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ikke er kender den kurdiske gruppes identitet, samt at han kun har mødt dem den ene gang, hvor de tvang ansøgeren til at hjælpe dem. Ansøgeren opholdt sig på bjerget […] og passede får, da en bevæbnet gruppe på 12 personer, muligvis fra […], satte sig ned og talte med ansøgeren. Gruppen tvang ham kort efter til at bringe dem fødevarer fra sin landsby og truede med at tage to eller tre af ansøgerens farbrors får, hvis han afslog. Da ansøgeren kom tilbage til bjerget med varerne, så han, at der var et skyderi mellem gruppen og iranske soldater. Tre iranske soldater var blevet skudt og dræbt under skudvekslingen. Ansøgeren flygtede efterfølgende fra bjerget tilbage til landsbyen. Om aftenen viste ansøgerens farbror et filmklip til ansøgeren, som han om dagen havde filmet af ansøgeren. Filmklippet var omkring et til to minutter langt. På filmen fremgik det, at ansøgeren om dagen bragte fødevarer fra landsbyen til bjerget, hvor han opdagede, at skudvekslingen var i gang. Filmklippet sluttede med, at ansøgeren løb væk fra skudepisoden. Ansøgerens farbror anklagede ham for at have hjulpet gruppen, og han truede efterfølgende med at vise filmklippet til myndighederne, hvorfor ansøgeren udrejste af Iran. Ansøgeren har ikke omtalt episoden med den kurdiske gruppe i sit asylskema, selvom der er tale om et centralt element i det påberåbte asylmotiv. Ansøgeren har vedrørende det påberåbte asylmotiv på en række punkter forklaret upræcist om hændelsesforløbet forud for udrejsen, blandt andet om den kurdiske gruppes tilstedeværelse på bjerget og skyderierne, da ansøgeren vendte tilbage fra landsbyen, om indholdet af videoklippet, om hvorvidt ansøgeren blev låst inde hos farbroren, om sammenstødet med farbrorens ægtefælle, hvorved denne kom alvorligt til skade og om myndighedernes eftersøgning af ansøgeren. Oplysningerne om, at farbroren skulle være fulgt efter ansøgeren og samtidig have filmet ansøgeren, da ansøgeren gik ud i bjergene fra landsbyen, fremstår på baggrund af ansøgerens forklaring i øvrigt som en konstrueret udbygning af det påberåbte asylmotiv set i forhold til ansøgerens arvekonflikt med farbroren. Hertil kommer, at det fremstår påfaldende, at farbroren skulle følge efter ansøgeren og filme denne fremfor at påtale, at ansøgeren havde forladt dyrene, og at farbroren netop skulle have filmet en seance på et-to minutter, hvorved der er optagelse af døde soldater samt af ansøgeren, der løber væk. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om, at han skulle have en konflikt med myndighederne på grund af bistand til kurdiske oprørsgrupper. Flygtningenævnet kan efter det foreliggende alene lægge til grund, at ansøgeren har en arvekonflikt med farbroren, og at der har været en episode i farbrorens hus, hvor farbrorens ægtefælle ved et uheld er kommet til skade. Flygtningenævnet finder, at der er tale om en privat konflikt, som ikke i sig selv er asylbegrundende. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2016/99/AKM
