Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra […], Orumiah, Iran. Ansøgeren har som sympatisør udført opgaver for Komala siden [foråret] 2012. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han fra 2012 har været aktiv sympatisør i Komala, og at han løbende i hemmelighed uddelte partiets materiale og indsamlede oplysninger om kollaboratører. [I sommeren] 2015 smuglede ansøgeren et af Komalas medlemmer, som skulle arbejde for Komalas hemmelige afdeling, ind i Iran. Partikammeraten medbragte en mindre taske, men ville ikke oplyse over for ansøgeren, hvad tasken indeholdt. Da ansøgeren næste dag skulle køre partikammeraten til [en grænseby], skjulte de partikammeratens taske mellem sædet og betrækket i ansøgerens bil. Ved en kontrolpost, der sædvanligvis ikke var bemandet, blev ansøgeren og partikammeraten stoppet. Da partikammeraten opdagede, at vagterne krævede, at han legitimerede sig, flygtede han, og selv om vagtposterne skød efter ham, undslap han. Ansøgeren blev tilbageholdt og afhørt på en nærliggende militærbase. Ansøgeren blev efterfølgende løsladt mod, at han lovede at ville finde partikammeraten. Ansøgerens far måtte aflevere sit næringsbrev som garanti. Den [næste dag] forlod ansøgeren Iran. Da ansøgeren var nået til Irak, kontaktede han sin mor, der oplyste, at myndighederne havde ledt efter ansøgeren på bopælen, og at ansøgerens bil var blevet ransaget, og tasken fundet. Ansøgeren har kontakt med sin familie i Iran. Myndighederne leder fortsat efter ansøgeren og ansøgerens far har været indkaldt til afhøring. I Danmark har ansøgeren endvidere deltaget i en demonstration foran den Iranske ambassade arrangeret af Komala. Ansøgeren har som dokumentation herfor fremlagt fotos, taget af en person med tilknytning til Komala. Flygtningenævnets flertal finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnets flertal lægger herved vægt på, at ansøgerens forklaring om de aktiviteter han udførte for Komala i Iran fra 2012 og frem til sommeren 2015 har fremstået som ukonkrete og af den grund ikke selvoplevede. Det fremgår i øvrigt af ansøgerens forklaring, at han på intet tidspunkt er blevet afsløret eller eksponeret i forbindelse med uddelingen af materialet. Vedrørende ansøgerens forklaring om indsmuglingen af partimedlemmet i Iran i [sommeren] 2015 finder Flygtningenævnets flertal, at forklaringen på væsentlige punkter fremstår usandsynlig og dermed utroværdig. Ansøgeren har endvidere afgivet divergerende forklaringer. Nævnets flertal finder det således usandsynligt, at et medlem af Komala, der indsmugles i Iran for at udføre aktiviteter der, ikke er forsynet med dokumenter, der i påkommende tilfælde ville kunne anvendes som legitimation. Ansøgeren har forklaret, at han over for myndighederne oplyste, at den flygtede partikammerat var en tilfældig ukendt blaffer, som ansøgeren havde taget op. Nævnets flertal finder det på denne baggrund usandsynligt, at myndighederne har løsladt ansøgeren mod et løfte om, at ansøgeren ville finde vedkommende og aflevere ham til myndighederne, idet dette fremstår som en umulig opgave. Nævnets flertal finder det endvidere usandsynligt, at myndighederne først foretog en grundig ransagning af ansøgerens bil efter, at myndighederne havde løsladt ansøgeren. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende, idet han under oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han blev tilbageholdt natten over. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2016 afgav ansøgeren indledningsvis en detaljeret forklaring om forløbet efter anholdelsen, herunder om hvorledes han blev afhørt og løsladt samme dag. Først da ansøgeren blev foreholdt, at han under oplysnings- og motivsamtalen havde forklaret anderledes, forklarede han, at han først var blevet løsladt næste dag. Ansøgeren har overfor Udlændingestyrelsen forklaret, at han krydsede grænsen, da han skulle hente partikammeraten, og at han mødte partifællen og [A] ved den irakiske landsby […]. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han ikke krydsede grænsen, i forbindelse med, at han skaffede partikammeraten ind i Iran. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han efter at være flygtet ud af Iran kontaktede sine forældre, og at de oplyste, at de iranske myndigheder i forbindelse med, at de havde opsøgt ansøgerens bopæl havde konfiskeret ansøgerens nationalitetsbevis og id-kort. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han havde efterladt id-kortet i sin bil. Der findes ikke grundlag for at udsætte sagen på indhentelse af en udtalelse fra Komala eller på indhentelse af ansøgerens fætters svenske asylsag. Ansøgeren har i forbindelse med asylsamtalen [i foråret] 2016 fremlagt en række fotos optaget i forbindelse med en demonstration foran den iranske ambassade i København. Ansøgeren har påvist, at han er med på disse fotos og har forklaret, at samtlige fotos er taget af en partikammerat, der ligeledes deltog i demonstrationen. Nævnets flertal har ikke kunnet lægge ansøgerens forklaring om, at han i hjemlandet har udført opgaver for Komala til grund. Nævnets flertal finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han alene ved sin tilstedeværelse under demonstrationen i Danmark er blevet så profileret som myndighedskritiker, at han af den grund vil være i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnets flertal finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/93/ADP
