Nævnet meddelte i oktober 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder, sunnimuslim og iransk statsborger fra Barika-lejren i Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller henrettet af den iranske efterretningstjeneste på grund af sin fars medlemskab af KDPI. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans forældre flygtede fra Iran til Irak i 1979. Hans far er medlem af KDPI, og har deltaget i partimøder i Koya og Sulimaniya. Ansøgerens far er desuden leder af en celle og stod for, at indkalde resten af cellen til møder. Ansøgeren har ikke viden om farens politiske aktiviteter, før forældrene flygtede fra Iran i 1979. Ansøgeren er ikke selv medlem af KDPI, men har oplyst, at han har hjulpet sin far med at uddele aviser til tre af KDPI’s medlemmer, der er bosiddende i Barika-lejren og har hjulpet med at indkalde de samme tre medlemmer til KDPI’s møder. Et flertal af Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnets flertal kan således lægge til grund, at ansøgerens far er medlem af KDPI og har deltaget i partimøder i Koya og Barika, ligesom Flygtningenævnets flertal – trods visse usikkerheder i ansøgerens forklaring herom – kan lægge til grund, at ansøgeren har hjulpet sin far med at indkalde tre andre personer til partimøder med videre. Flygtningenævnets flertal har ved troværdighedsvurderingen blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren er fremtrådt troværdig og overbevisende under nævnsbehandlingen, ligesom den fremlagte dokumentation indholdsmæssigt understøtter ansøgerens oplysninger. Flygtningenævnet flertal finder, at der på den baggrund ikke kan bortses fra, at ansøgeren ved indrejse i Iran vil risikere at blive identificeret som kurdisk modstander af det iranske regime. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf tillige lagt vægt på, at ansøgeren ikke taler farsi, og at han ikke er i besiddelse af identifikationspapirer af nogen art. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse i Iran og meddeler ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran 2016/85/JOV
