Nævnet meddelte i oktober 2016 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser fra […] Iran og har påberåbt at være konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren er født shia-muslim og har forklaret, at hun praktiserede denne religion frem til [efteråret] 2012. I perioden fra [efteråret] 2012 til [foråret] 2014 bekendte ansøgeren sig ikke til en specifik religion. Herefter har ansøgeren anset sig selv som værende kristen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter overgreb fra de iranske myndigheder, der er blevet bekendt med, at hun er konverteret til kristendommen. Hun blev introduceret til kristendommen af en kristen kvinde […], som hun mødte gennem sit arbejde. [Kvinden] introducerede ansøgeren for en kristen konvertit […], der underviste ansøgeren om både Det Gamle og Det Nye Testamente, hvorefter hun [i foråret] 2014 blev døbt. I perioden frem til sin udrejse af Iran har ansøgeren deltaget i gudstjenester, som blev afholdt i hendes eget hjem, og hun har endvidere fortalt bekendte om kristendommen, herunder sin ægtefælles kusine […], hvis farbror arbejdede i efterretningstjenesten og fandt kristent materiale udleveret af ansøgeren hos [ægtefællens kusine]. [En dag i sommeren] 2015 blev ansøgerens bopæl i Iran ransaget af myndighederne, som blandt andet konfiskerede materiale om kristendommen samt hendes kalender og bærbare computer. I forbindelse med ransagningen anholdt myndighederne ansøgerens ægtefælle, der herefter var tilbageholdt i omkring 24 timer. Ansøgerens ægtefælle blev udspurgt om både sit eget og ansøgerens forhold til kristendommen, men blev løsladt på betingelse af at han underskrev en erklæring, hvorved han lovede at få ansøgeren tilbage til Iran og dernæst omvende hende til islam. Ansøgeren har efter det oplyste efter sin indrejse i Danmark fortsat sine kristne aktiviteter. Flygtningenævnet finder det efter ansøgerens forklaring og fremtræden under nævnsmødet sandsynliggjort, at hendes konversion til kristendommen er reel, og at de iranske myndigheder er blevet bekendt hermed. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren som følge af sin konversion ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2016/80/ceb
