Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra [landsby], [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive efterstræbt af de iranske myndigheder, som mistænker ham for at have været politisk aktiv for KDPI. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han på en ukendt dato [i efteråret] 2015 blev opsøgt på bopælen, hvor han boede sammen med sine forældre, søster samt lejlighedsvis sin halvbror, [A]. Der kom tre til fire politibetjente fra […] politistation samt to civilklædte mænd i en militærbil. De spurgte ansøgeren, om han var [A], og da han svarede benægtende, udsatte de ham for vold. Herefter ransagede de boligen. De skubbede ansøgerens mor og søster så kraftigt, at de faldt. De tog ansøgeren med på politistationen i [by]. Ansøgeren blev tilbageholdt i tre dage. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for overgreb, og blev afhørt fem til seks gange. Ansøgeren blev udspurgt om, hvorvidt hele familien var medlem af KDPI, og hvor [A] befandt sig. De fortalte ansøgeren, at de vidste, at hans halvbror, [B], var medlem af KDPI. Mens ansøgeren var tilbageholdt, kunne han høre sine forældres og søsters stemmer et andet sted i bygningen. De var kommet for at besøge ham. På fjerdedagen blev ansøgeren transporteret til retten i [by]. I retten, hvor ansøgerens forældre, søster og andre slægtninge var til stede, bad han om at komme på toilettet. Ansøgeren fik løsnet sine håndjern, og da han kom ud, så han, at hans mor og søster havde skubbet vagten omkuld, hvorved ansøgeren så sit snit til at stikke af fra retsbygningen. Ansøgeren tog en taxa over til sin faster, der boede i et andet kvarter i [by]. Efter ansøgeren havde opholdt sig hos sin faster i en time, kørte fasterens ægtefælle ham til [landsby], hvor han opholdt sig hos fasterens ægtefælles forældre i ti dage. Ansøgeren udrejste illegalt til Tyrkiet [i efteråret] 2015. Ansøgeren, [C], har forklaret divergerende om en række forhold. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han var tilbageholdt to dage og blev fremstillet i retten på tredje dag. Under oplysnings- og motivsamtalen og de to efterfølgende samtaler med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at han var tilbageholdt i tre dage og blev fremstillet på fjerdedagen. Ansøgeren har ligeledes forklaret divergerende om, hvor mange personer, der var i den bil, der transporterede ham til retten. Endelig har ansøgeren til sin asylsamtale forklaret, at han under sin tilbageholdelse blev afhørt både af soldater og civile, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han blev afhørt af de samme to personer, og da han blev foreholdt sin tidligere forklaring, at de to skiftevis var iklædt uniformer og civilt tøj. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at der kun stod én vagt udenfor retten, mens han til asylsamtalen [i foråret] 2016 har forklaret, at der stod to personer på vagt udenfor retten. Videre forekommer ansøgerens forklaring om sin flugt fra retsbygningen usandsynlig, herunder at han kunne flygte fra en bevæbnet vagt, der stod udenfor toiletdøren, uden at denne eftersatte ham eller skød efter ham, og at han, uden at påkalde sig opmærksomhed fra en eller to vagter udenfor retsbygningen, kunne kravle over en mur, der var højere end han selv. Ansøgeren har i øvrigt under sin asylsamtale [i foråret] 2016 forklaret, at det var en lav mur, han hoppede over. Flygtningenævnet finder det usandsynligt og utroværdigt, at ansøgeren [A] ikke udspurgte sin onkel nærmere omkring de to mænd, ansøgeren angiveligt skulle skjule, ligesom det forekommer påfaldende, at ansøgeren ikke har forsøgt at skaffe sig oplysninger om, hvad der måtte være sket med denne onkel, efter at myndighederne havde anholdt de to mænd, onklen var kommet med. Det forekommer ligeledes usandsynligt, at myndighederne nu skulle begynde at efterstræbe ansøgeren og dennes yngre bror og tilsyneladende ikke har foretaget sig noget i forhold til ansøgernes far, der ejede den ejendom, hvor de to mænd angiveligt var blevet skjult, ligesom faren efter ansøgerens forklaring tidligere adskillige gange var blevet opsøgt og afhørt om de familiemedlemmer, der befinder sig i udlandet. Videre er der en række divergenser ansøgerne imellem. [A] forklarede først efter en pause under sin asylsamtale om moderens og søsterens tilbageholdelse, ligesom ansøgerne har forklaret indbyrdes forskelligt om varigheden af og tidspunktet for moderens og søsterens tilbageholdelse. [A] har forklaret, at familien tidligere adskillige gange er blevet opsøgt af myndighederne, mens [C] har forklaret, at familien ikke tidligere er blevet opsøgt. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2016/62/SHH
