Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra [by], Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han gerne vil have et bedre liv, end det han kan få i sit hjemland. Ansøgeren har videre henvist til, at han har haft en mindre konflikt med sin kærestes familie, som han imidlertid ikke frygter. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han gerne vil dyrke boksning i Danmark. Ansøgeren har videre oplyst, at hans kærestes far og søster har modarbejdet ansøgerens og hans kærestes forhold. Ansøgerens far har udtalt, at ansøgeren har bragt skam over familien ved at indlede et forhold til sin kæreste. Kærestens svoger der enten er ansat hos politiet eller efterretningstjenesten i [by], har sørget for, at politiet har været efter ansøgeren. Politiet har dog aldrig hverken stoppet, tilbageholdt eller anholdt ansøgeren. Ansøgeren har forklaret, at han gennem tre og et halvt til fire år havde en kæreste. De havde ikke noget seksuelt forhold, men hendes familie var imod forholdet. Under nævnsmødet har ansøgeren udbyggende forklaret, at han er blevet truet på livet af kærestens familie, der også har sendt politiet efter ham. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han ikke har været udsat for trusler, ligesom ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen heller ikke omtaler konkrete trusler. Ansøgeren har også under nævnsmødet forklaret udbyggende, at han ”100 gange” er blevet opsøgt af politiet, der blandt andet har påtalt hans påklædning. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at politiet aldrig har anholdt ham, og til samtalen med Udlændingestyrelsen, at han aldrig er blevet stoppet, tilbageholdt eller anholdt af politiet. Ansøgeren har ligeledes gentagne gange under både oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen oplyst, at han ikke frygter noget ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens nu oplyste frygt for at blive fængslet eller slået ihjel til grund, og ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2016/61/SHH
