Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra […], Kermanshah-provinsen i Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han føler sig uretfærdigt behandlet af de iranske myndigheder, da de har frarøvet ham og hans families levebrød. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at myndighederne ville fjerne hans families landbrug, så der kunne blive lavet en dæmning, således at vandet kunne forblive i Iran i stedet for at løbe til Irak. Ansøgeren har endvidere henvist til, at myndighederne eventuelt vil straffe ham, idet han er udrejst illegalt af Iran. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet som nyt asylmotiv påberåbt, at han er blevet kontaktet af de iranske myndigheder, der ville rekruttere ham som spion, idet han skulle samle informationer til myndighederne. Ansøgeren har først under nævnsmødet forklaret, at han i august 2013 og igen i 2014 blev kontaktet af myndighederne og bedt om at rejse til Irak for at samle informationer, mod at han til gengæld fik medicin. Da han nægtede dette, blev han truet. Flygtningenævnet kan ikke lægge denne del af ansøgerens forklaring til grund og finder, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv. Nævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen […] juni 2016 har bekræftet, at han udelukkende flygtede til Danmark, fordi leveforholdene i Iran var dårlige for ham, og at han ikke har haft konflikter med myndigheder eller andre i Iran. Det forhold, at ansøgers families landbrug, sammen med andre familiers ejendomme, er blevet eksproprieret, mod erstatning, er ikke et forhold omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren kan efter sin egen forklaring modtage behandling for sin sygdom i Iran, og det forhold, at han ikke har råd til at betale for medicin og frygter fattigdom, er ej heller forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Heller ikke de generelle forhold for kurdere eller for personer med et handicap i Iran er af en sådan karakter, at de er omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det forhold, at ansøgeren er udrejst ulovligt af Iran, kan ikke i sig selv medføre et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/59/nke
