Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim af trosretning fra Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har ikke givet møde i Flygtningenævnet. Af sagen fremgår, at ansøgeren er indkaldt til møde i nævnet ved brev af 8. august 2016. Nævnet antager, at brevet er behørigt afsendt og modtaget af ansøgeren. Flygtningenævnet har på denne baggrund fundet, at ansøgeren er udeblevet uden lovligt forfald, og har derfor i medfør af § 36 i bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet truffet afgørelse om, at sagen må behandles på det foreliggende grundlag og med den beskikkede advokats medvirken. Ansøgeren har som asylmotiv under sagens behandling i Udlændingestyrelsen henvist til, at han ved sin udrejse fra Iran havde en konkret konflikt med sin nabo, idet naboen havde truet ham med en kniv, fordi han skyldte naboen penge. Ansøgeren har dog tillige oplyst, at gælden til naboen blev indfriet efter ansøgerens udrejse, hvorfor konflikten med vedkommende er løst. Ansøgeren har efter det oplyste under mødet med sin advokat forklaret, at han ikke har givet helt korrekte oplysninger til Udlændingestyrelsen. Han har således til advokaten om sit asylmotiv oplyst, at han i Iran har leveret mad til oprørerne mod præstestyret og mundtligt givet udtryk for støtte til oprørerne, hvilket medførte, at han blev fængslet i 10 dage og løsladt mod kaution stillet af sin far. Faren, der tidligere har været fængslet i omkring otte år, er som følge af ansøgerens illegale udrejse efterfølgende blevet tilbageholdt af myndighederne. Ansøgeren har om årsagen til sin ændrede forklaring til advokaten oplyst, at han først ønskede at rejse tilbage til Iran, da han herved håbede, at faren kunne blive løsladt, men at han efterfølgende har fået oplyst, at han vil blive forfulgt ved en tilbagevenden til hjemlandet og derfor alligevel ikke ønskede at rejse tilbage. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling er fremkommet med to helt forskellige asylmotiver, og at det oplyste om årsagen til ansøgerens divergerende og udbyggende forklaring ikke kan medføre, at nævnet kan se bort fra denne. Flygtningenævnet finder på denne baggrund heller ikke anledning til at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2016/56/SLH
