Nævnet meddelte i august 2016 opholdstilladelse (K -status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har siden foråret 2013 sympatiseret med Komalah-partiet, og i [slutningen af foråret] 2013 påbegyndte han sine aktiviteter for partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for overgreb af de iranske myndigheder, som følge af at han har været politisk aktiv for Komalah i Iran og Danmark, ligesom han har været peshmerga i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han i [foråret] 2013 begyndte at sympatisere med Komalah. [Omkring en måned senere] spraymalede ansøgeren slagord på husvægge sammen med sine venner, [A] og [B]. Herefter deltog ansøgeren jævnligt i strejker på arbejdspladser sammen med sine to venner med henblik på at sikre arbejderne bedre rettigheder. I [sommeren] 2013 deltog ansøgeren sammen med [A] og [B] i en strejke på [en fabrik], i hvilken forbindelse de og arbejderne blev filmet af en agent fra den iranske efterretningstjeneste. Kort efter blev strejken afbrudt af politiet. Herefter tog ansøgeren sammen med [A] og [B] ophold i Ravansar hos [A]s ven. [Et par dage senere], mens ansøgeren opholdt sig hos [A]s ven, blev ansøgeren ringet op af sin moder, som fortalte, at efterretningstjenesten havde ransaget familiens bopæl, da ansøgeren var mistænkt for at være kommunist og ateist. [Tre dage senere] udrejste ansøgeren til Irak. Han tog ophold i lejren hos Komalah, hvor han fungerede som peshmerga. [I foråret] 2015 udrejste ansøgeren af Irak, da sikkerhedssituationen var dårlig, og Islamisk Stat var repræsenteret i området. Under opholdet i Danmark har han i [begyndelsen] 2016 været talsmand ved en demonstration foran den iranske ambassade i København. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgers forklaring til grund om, at han inden sin udrejse fra Iran var kommet i de iranske myndigheders søgelys på grund af politiske aktiviteter. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at det ikke fremstår troværdigt, at de iranske myndigheder skulle kunne identificere ham blandt 1.200 til 1.500 mennesker i løbet af tre til fire dage, og ej heller at han ved en enkelt telefonopringning til Komalahs officielle telefonnummer skulle kunne komme i direkte forbindelse med et af de ledende medlemmer af Komalah og få umiddelbar bistand til udrejse. Flygtningenævnet kan derimod efter ansøgerens forklaring og fremlæggelsen af foto – og videodokumentation lægge til grund, at han på et tidspunkt har været hos Komalah i deres lejr i Irak og deltaget i videooptagne aktiviteter, der er offentliggjort på nettet. Flygtningenævnet finder ikke at kunne afvise, at han derved er blevet de iranske myndigheder bekendt. På denne baggrund og sammenholdt med, at det efter andre videooptagelser kan lægges til grund, at ansøgeren har oplæst en stærk myndighedskritisk tale foran den iranske ambassade i København findes ansøgeren efter en samlet vurdering at være blevet så profileret som myndighedskritiker, at han vil være i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2016/52/mvln
